Fokus på børns tidlige traumer

Amerikanske forskere er i gang med at udvikle modeller, der kan identificere børn med alvorlige traumer som følge af opvækstproblemer. Der er en mulighed for, på baggrund af screeninger, at professionelle omkring barnet kan være med til at løse barnets problemer inden de sætter sig som adfærdsproblemer mm. Denne metode spås store fremtidsmuligheder og lærere ville kunne stå med et effektivt redskab i relationen til barnet. KILDE

Teknologipagten og teknologi for mellemtrinnet

Det virke som et nyt og spændende initiativ der er blevet sat igang sidste år – målet er at udvikle flere elever, der finder det interessant at gå i gang med at udvikle deres kompetencer inden for STEM fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics) – LÆS MERE

Det er i øvrigt allerede nu muligt at tilmelde sig (forpligtende, men gratis) på teknologipagten.dk, hvor det er muligt at finde inspiration til udfordrende undervisning.

En læsemetode – til brug hjemme (også)

Der er en god model her, der kan give interessante resultater. Metoden hedder “Read Two Impress”.

Den består 7 trin:

  1. Vælg læsemateriale der udfordrer barnet.
  2. Læs historier som afspejler barnets kultur, sprog og interesser.
  3. Læs tydeligt, og vær sikker på at barnet hører dig.
  4. Før barnets finger – med din hånd over barnets hånd, hen over ordene.
  5. Læs samtidigt med barnet, men lad barnet læse det hele højt kort tid (næsten simultant) efter dig.
  6. Genlæs disse afsnit eller historier og brug den samme teknik.
  7. Gør dette een gang om dagen, de fleste dage i ugen, i intervaller på 10-15minutter

Læs eventuelt mere her:

Lektier – et tilbagevendende tema

Der er mange grunde til at øve sig og træne. Bl.a. at man ad den vej kan blive dygtigere til det, man nu engang er nysgerrig på. Men det skal give mening:

…. lot of time on homework are usually struggling to understand what they are being asked to do.

Det er et godt og interessant udgangspunkt. Selv har jeg ikke været den store tilhænger af hjemmearbejde/lektier. Når eleverne skal bruge ekstra tid hjemme, skal det være hyggeligt og sjovt. Ellers må der blot reinstruktion til i klassen, gerne med andre metoder end den anvendt i undervisningen første gang.

Om at læse højt

Du har gjort det i årevis

Læst højt for dit barn – I har siddet der sammen og nydt samværet og at være i gang med noget fælles. Du har været i gang længe med at lægge grundlaget for dit barns ordforråd.

Barnet har peget og fortalt

Du har lyttet og sagt ord fra billeder og peget og lært dit barn nye ord og deres udtale og hvilken sammenhæng, de skal bruges i.

Barnet har lyttet

Barnet har forsøgt at gentage, så godt det kunne og det bliver ved, især når man gentager og ikke retter – lad det fortsætte med at være en leg – også når børn forsøger at udtale ordene anderledes og leger med ordene – leg med. Tri smi kinisiri…..

I har talt om

det der sker i historien, barnet har nysgerrigt spurgt eller fortalt hvad det oplever og I bruger ordene i forskellige sammenhænge og udvikler barnets sprog. Samtalen udbygger jeres samvær på en givende og udviklende måde. Når du en dag for sjette gang læser historien igen og læser forkert retter barnet dig og siger den rigtige vending. Eller fortæller dig at du har glemt noget – det er en dejlig leg med tekst og ord og samvær. Og sådan bør det fortsætte resten af skoletiden. Leg med ordene og vendingerne – lyt og sæt ordene ind i nye sammenhænge når barnet en sjælden gang udtaler ordet anderledes. Ret ikke men lav en ny sætning med ordet udtalt korrekt. Det skærper også barnets ordopfattelse

Dit barn læser højt i skolen

I mange sammenhænge har du også forberedt dit barn på denne situation så oplæsning sammen med andre er en ny spændende opgave. De glæder sig til den og vil gerne dele denne glæde med klassekammeraterne og de vil gerne hjælpe de kammerater der på den ene eller anden måde er udfordrede – og de er tit rigtigt gode til det – at være et tålmodigt forbillede.

Hvad er vigtigt – lytte og ikke rette – men rette dialogen mod indirekte at vejlede barnet

Som gammel lærer har det været en af mine største udfordringer, at holde min mund, når barnet ikke ramte helt rigtigt – at rette dem. Det er ikke i orden, i stedet burde jeg have hjulpet forsigtigt med lydene, så de til sidst gav mening og dannede et ord. Når vi retter – danner vi en usikkerhed i barnet, der læser og helt sikkert også i de andre der er usikre på sig selv. Der er meget hjælp at hente på Lydhusets hjemmeside. Leg med ordets lyde.

Ros

I stedet for at rette – ros for alle de positive anstrengelser barnet har kastet sig ud i for at forsøge at læse for dig, for klassen, for hunden, for lillebror eller bamsen. Jo mere positiv medvind du giver dit barn, jo bedre bliver det til at håndtere udfordringer senere i livet.

Læs evt. mere her

Klassestørrelser

Det har altid været et emne til debat – hvad er bedst store eller små klassestørrelser.

Umiddelbart er det et forsimplet spørgsmål, for der er mange faktorer, der gør sig gældende. Lærerkompetence, klassens elevsammensætning, undervisningsindhold, udfordrede elever, elevsammenhold, og dette er kun få af dem.

Men nu har VIVE kortlagt den internationale viden på området og når frem til at det kun i de små klasser og kun i dansk at der er en fordel ved at gøre klassekvotienten mindre. KILDE: https://www.vive.dk/da/nyheder/2018/smaa-klasser-giver-ikke-fagligt-dygtigere-elever/

Det er for dyrt med små klasser. Nemt at forstå – men spørgsmålet er, om det billige skolevæsen nødvendigvis er det bedste.

Udvikling af fællesskabet

Hvad skal der til for at udvikle fællesskaber? Som det der skal bære igennem i en klasse og på en skole. Der er rutiner der kan indføres i et team på en skole, med en minimal ændring kan der indføres et læringsfællesskab, ved at man i teamet udvælger få enkle pejlemærker og så diskuterer hvad den enkelte gør for at styre i den retning. Det er indlysende at pejlemærkerne skal sigte mod kommunens/skolens visioner Der er en del inspiration at hente i denne artikel:

Thomas, Mary S.; Howell, Penny B.; Crosby, Shantel; Scott, Khirsten; Newby, La’Que; Evans, Hannah; and Daneshmand, Sophie
(2018) “Classroom Management through Teacher Candidates’ Lenses: Transforming Learning Communities Through a Community
of Practice,” Kentucky Teacher Education Journal: The Journal of the Teacher Education Division of the Kentucky Council for Exceptional
Children: Vol. 5 : Iss. 2 , Article 4.
Available at: https://digitalcommons.murraystate.edu/ktej/vol5/iss2/4

Med ganske enkle ændringer er det muligt at gøre arbejdet med udviklingen af fællesskaber mere målrettet.

De meget dygtige børn

Der er mange historier om hvordan vi kan støtte de børn der virkelig har ressourcer ud over det sædvanlige. Det der er det helt store problem er at vi mangler tegn på hvad det er de gør, og de kan virkelig slå benene væk under en og det er i de splitsekunder vi skal være særligt opmærksomme. Der er en del gode ideer til hvad man kan gøre i denne artikel

Flere mandlige lærere – hvordan

Rundt om i verdenen stiller man sig dette spørgsmål og et bud fra Australien er:

Additional ways we could address this are by:

  • providing additional scholarships for men in teaching
  • ensuring teaching career plans fulfil the ambitions and expectations of both male and female teachers
  • improving the image of teaching as an essential job to enhance a society.

Det er interessante ideer, men er det nok til at løfte motivationen for, at man som mand ønsker at tage en lærerstilling? Det er helt sikkert at det renomé lærere har skal ændres markant. KILDE

Når de deltager aktivt

Når man studerer en lille smule i uddannelseslitteraturen finder man hurtigt frem til at undervisning, der er baseret på aktiv deltagelse i læringsprocessen, ved hjælp af opgaver, der er gennemførlige i socialt sampil, giver den bedste effekt. I et sydamerikansk studie viser forskerne at metoden giver positive resultater på tværs af sociale, kulturelle forhold og på tværs af grænser. KILDE

Det lader til når man involverer børn i alle aldre er de meget interesserede i at finde løsninger og forklare hvordan de er nået frem til den løsning. Det er blot et træningsspørgsmål at tilrettelægge undervisningen så den leder i den retning.