Lektier – et tilbagevendende tema

Der er mange grunde til at øve sig og træne. Bl.a. at man ad den vej kan blive dygtigere til det, man nu engang er nysgerrig på. Men det skal give mening:

…. lot of time on homework are usually struggling to understand what they are being asked to do.

Det er et godt og interessant udgangspunkt. Selv har jeg ikke været den store tilhænger af hjemmearbejde/lektier. Når eleverne skal bruge ekstra tid hjemme, skal det være hyggeligt og sjovt. Ellers må der blot reinstruktion til i klassen, gerne med andre metoder end den anvendt i undervisningen første gang.

Om at læse højt

Du har gjort det i årevis

Læst højt for dit barn – I har siddet der sammen og nydt samværet og at være i gang med noget fælles. Du har været i gang længe med at lægge grundlaget for dit barns ordforråd.

Barnet har peget og fortalt

Du har lyttet og sagt ord fra billeder og peget og lært dit barn nye ord og deres udtale og hvilken sammenhæng, de skal bruges i.

Barnet har lyttet

Barnet har forsøgt at gentage, så godt det kunne og det bliver ved, især når man gentager og ikke retter – lad det fortsætte med at være en leg – også når børn forsøger at udtale ordene anderledes og leger med ordene – leg med. Tri smi kinisiri…..

I har talt om

det der sker i historien, barnet har nysgerrigt spurgt eller fortalt hvad det oplever og I bruger ordene i forskellige sammenhænge og udvikler barnets sprog. Samtalen udbygger jeres samvær på en givende og udviklende måde. Når du en dag for sjette gang læser historien igen og læser forkert retter barnet dig og siger den rigtige vending. Eller fortæller dig at du har glemt noget – det er en dejlig leg med tekst og ord og samvær. Og sådan bør det fortsætte resten af skoletiden. Leg med ordene og vendingerne – lyt og sæt ordene ind i nye sammenhænge når barnet en sjælden gang udtaler ordet anderledes. Ret ikke men lav en ny sætning med ordet udtalt korrekt. Det skærper også barnets ordopfattelse

Dit barn læser højt i skolen

I mange sammenhænge har du også forberedt dit barn på denne situation så oplæsning sammen med andre er en ny spændende opgave. De glæder sig til den og vil gerne dele denne glæde med klassekammeraterne og de vil gerne hjælpe de kammerater der på den ene eller anden måde er udfordrede – og de er tit rigtigt gode til det – at være et tålmodigt forbillede.

Hvad er vigtigt – lytte og ikke rette – men rette dialogen mod indirekte at vejlede barnet

Som gammel lærer har det været en af mine største udfordringer, at holde min mund, når barnet ikke ramte helt rigtigt – at rette dem. Det er ikke i orden, i stedet burde jeg have hjulpet forsigtigt med lydene, så de til sidst gav mening og dannede et ord. Når vi retter – danner vi en usikkerhed i barnet, der læser og helt sikkert også i de andre der er usikre på sig selv. Der er meget hjælp at hente på Lydhusets hjemmeside. Leg med ordets lyde.

Ros

I stedet for at rette – ros for alle de positive anstrengelser barnet har kastet sig ud i for at forsøge at læse for dig, for klassen, for hunden, for lillebror eller bamsen. Jo mere positiv medvind du giver dit barn, jo bedre bliver det til at håndtere udfordringer senere i livet.

Læs evt. mere her

Klassestørrelser

Det har altid været et emne til debat – hvad er bedst store eller små klassestørrelser.

Umiddelbart er det et forsimplet spørgsmål, for der er mange faktorer, der gør sig gældende. Lærerkompetence, klassens elevsammensætning, undervisningsindhold, udfordrede elever, elevsammenhold, og dette er kun få af dem.

Men nu har VIVE kortlagt den internationale viden på området og når frem til at det kun i de små klasser og kun i dansk at der er en fordel ved at gøre klassekvotienten mindre. KILDE: https://www.vive.dk/da/nyheder/2018/smaa-klasser-giver-ikke-fagligt-dygtigere-elever/

Det er for dyrt med små klasser. Nemt at forstå – men spørgsmålet er, om det billige skolevæsen nødvendigvis er det bedste.

Udvikling af fællesskabet

Hvad skal der til for at udvikle fællesskaber? Som det der skal bære igennem i en klasse og på en skole. Der er rutiner der kan indføres i et team på en skole, med en minimal ændring kan der indføres et læringsfællesskab, ved at man i teamet udvælger få enkle pejlemærker og så diskuterer hvad den enkelte gør for at styre i den retning. Det er indlysende at pejlemærkerne skal sigte mod kommunens/skolens visioner Der er en del inspiration at hente i denne artikel:

Thomas, Mary S.; Howell, Penny B.; Crosby, Shantel; Scott, Khirsten; Newby, La’Que; Evans, Hannah; and Daneshmand, Sophie
(2018) “Classroom Management through Teacher Candidates’ Lenses: Transforming Learning Communities Through a Community
of Practice,” Kentucky Teacher Education Journal: The Journal of the Teacher Education Division of the Kentucky Council for Exceptional
Children: Vol. 5 : Iss. 2 , Article 4.
Available at: https://digitalcommons.murraystate.edu/ktej/vol5/iss2/4

Med ganske enkle ændringer er det muligt at gøre arbejdet med udviklingen af fællesskaber mere målrettet.

De meget dygtige børn

Der er mange historier om hvordan vi kan støtte de børn der virkelig har ressourcer ud over det sædvanlige. Det der er det helt store problem er at vi mangler tegn på hvad det er de gør, og de kan virkelig slå benene væk under en og det er i de splitsekunder vi skal være særligt opmærksomme. Der er en del gode ideer til hvad man kan gøre i denne artikel

Flere mandlige lærere – hvordan

Rundt om i verdenen stiller man sig dette spørgsmål og et bud fra Australien er:

Additional ways we could address this are by:

  • providing additional scholarships for men in teaching
  • ensuring teaching career plans fulfil the ambitions and expectations of both male and female teachers
  • improving the image of teaching as an essential job to enhance a society.

Det er interessante ideer, men er det nok til at løfte motivationen for, at man som mand ønsker at tage en lærerstilling? Det er helt sikkert at det renomé lærere har skal ændres markant. KILDE

Når de deltager aktivt

Når man studerer en lille smule i uddannelseslitteraturen finder man hurtigt frem til at undervisning, der er baseret på aktiv deltagelse i læringsprocessen, ved hjælp af opgaver, der er gennemførlige i socialt sampil, giver den bedste effekt. I et sydamerikansk studie viser forskerne at metoden giver positive resultater på tværs af sociale, kulturelle forhold og på tværs af grænser. KILDE

Det lader til når man involverer børn i alle aldre er de meget interesserede i at finde løsninger og forklare hvordan de er nået frem til den løsning. Det er blot et træningsspørgsmål at tilrettelægge undervisningen så den leder i den retning.

Unge skal sove længere

Det bliver tydeligere og tydeligere jo flere forskningsprojekter der bliver offentliggjort om unges søvnmønster. by Dunster GP et al. Sleepmore in Seattle: Later school start times are associated with more sleep and better performance in high school students. Science, 2018 DOI: 10.1126/sciadv.aau6200

Et af de seneste der blev publiceret 12.12.2018 (se kilde ovenfor) viser at når unge står knap en time senere op resulterer det i mere nattesøvn. I gennemsnit blev det til 34 minutter mere hver nat. Som man kan gætte medførte den senere opvågning ikke at de unge gik senere i seng.

Der burde ikke længere være så meget tvivl om, at disse resultater bør udmønte sig i praktisk handling, der medfører at unge skal møde senere ind på deres ungdomsuddannelser. For det viser sig også, at det senere mødetidspunkt giver gevinster i form af højere karakterer.

https://www.sciencedaily.com/releases/2018/03/180329190847.htm

https://www.sciencedaily.com/releases/2018/04/180410084223.htm

Nu er det ikke sådan at vores kommunale skolevæsen sætter en stor ære i at arbejde smartere – de mener tilsyneladende at det er vigtigere at arbejde hårdere.

Ved vi nok om ordblindhed

Der er meget vi ikke ved, men viden om ordblindhed er nok en væsentlig svaghed, både i den daglige lærerpraksis og i uddannnelsen. Derfor er det nødvendigt hele tiden at overveje, hvad det er for en strategi, barnet vælger for sin læsning. Det er vigtigt, at lytte meget grundigt og bruge tid til at finde ud af barnets fejlfortolkninger – som det ikke har indflydelse på umiddelbart – det handler til gengæld om små fine forandringer i hjernen. Der er desværre meget store muligheder for at komme til at tromle barnet, der har disse vanskeligheder, så vi skal være meget opmærksomme. Jeg har lige læst denne australske artikel som giver mange gode indspark: https://theconversation.com/teachers-dont-understand-the-depth-of-dyslexia-107384

Desuden læste jeg for nylig en anden artikel om dette temahvor det at træne og arbejde intensivt med sproget i en en til en situation kan afhjælpe mange af de problemer ordblinde elever senere kan opleve.

https://www.sciencedaily.com/releases/2018/06/180614213556.htm

Der er også gode muligheder i at kombinere skriv og læs redskabet med Google Docs kombineret med AppWriter – når barnet har skrevet sin tekst i skriv og læs kan det kopiere det over i et Google Doc og slå AppWriter til og tjekke de ord med røde streget – og lede efter de ord der er røde streger under – derefter kan de både se og lytte om det var det de mente uden at få de voksnes bedrevidende dom om at teksten er forkert.