De meget dygtige børn

Der er mange historier om hvordan vi kan støtte de børn der virkelig har ressourcer ud over det sædvanlige. Det der er det helt store problem er at vi mangler tegn på hvad det er de gør, og de kan virkelig slå benene væk under en og det er i de splitsekunder vi skal være særligt opmærksomme. Der er en del gode ideer til hvad man kan gøre i denne artikel

Flere mandlige lærere – hvordan

Rundt om i verdenen stiller man sig dette spørgsmål og et bud fra Australien er:

Additional ways we could address this are by:

  • providing additional scholarships for men in teaching
  • ensuring teaching career plans fulfil the ambitions and expectations of both male and female teachers
  • improving the image of teaching as an essential job to enhance a society.

Det er interessante ideer, men er det nok til at løfte motivationen for, at man som mand ønsker at tage en lærerstilling? Det er helt sikkert at det renomé lærere har skal ændres markant. KILDE

Når de deltager aktivt

Når man studerer en lille smule i uddannelseslitteraturen finder man hurtigt frem til at undervisning, der er baseret på aktiv deltagelse i læringsprocessen, ved hjælp af opgaver, der er gennemførlige i socialt sampil, giver den bedste effekt. I et sydamerikansk studie viser forskerne at metoden giver positive resultater på tværs af sociale, kulturelle forhold og på tværs af grænser. KILDE

Det lader til når man involverer børn i alle aldre er de meget interesserede i at finde løsninger og forklare hvordan de er nået frem til den løsning. Det er blot et træningsspørgsmål at tilrettelægge undervisningen så den leder i den retning.

Unge skal sove længere

Det bliver tydeligere og tydeligere jo flere forskningsprojekter der bliver offentliggjort om unges søvnmønster. by Dunster GP et al. Sleepmore in Seattle: Later school start times are associated with more sleep and better performance in high school students. Science, 2018 DOI: 10.1126/sciadv.aau6200

Et af de seneste der blev publiceret 12.12.2018 (se kilde ovenfor) viser at når unge står knap en time senere op resulterer det i mere nattesøvn. I gennemsnit blev det til 34 minutter mere hver nat. Som man kan gætte medførte den senere opvågning ikke at de unge gik senere i seng.

Der burde ikke længere være så meget tvivl om, at disse resultater bør udmønte sig i praktisk handling, der medfører at unge skal møde senere ind på deres ungdomsuddannelser. For det viser sig også, at det senere mødetidspunkt giver gevinster i form af højere karakterer.

https://www.sciencedaily.com/releases/2018/03/180329190847.htm

https://www.sciencedaily.com/releases/2018/04/180410084223.htm

Nu er det ikke sådan at vores kommunale skolevæsen sætter en stor ære i at arbejde smartere – de mener tilsyneladende at det er vigtigere at arbejde hårdere.

Ved vi nok om ordblindhed

Der er meget vi ikke ved, men viden om ordblindhed er nok en væsentlig svaghed, både i den daglige lærerpraksis og i uddannnelsen. Derfor er det nødvendigt hele tiden at overveje, hvad det er for en strategi, barnet vælger for sin læsning. Det er vigtigt, at lytte meget grundigt og bruge tid til at finde ud af barnets fejlfortolkninger – som det ikke har indflydelse på umiddelbart – det handler til gengæld om små fine forandringer i hjernen. Der er desværre meget store muligheder for at komme til at tromle barnet, der har disse vanskeligheder, så vi skal være meget opmærksomme. Jeg har lige læst denne australske artikel som giver mange gode indspark: https://theconversation.com/teachers-dont-understand-the-depth-of-dyslexia-107384

Desuden læste jeg for nylig en anden artikel om dette temahvor det at træne og arbejde intensivt med sproget i en en til en situation kan afhjælpe mange af de problemer ordblinde elever senere kan opleve.

https://www.sciencedaily.com/releases/2018/06/180614213556.htm

Der er også gode muligheder i at kombinere skriv og læs redskabet med Google Docs kombineret med AppWriter – når barnet har skrevet sin tekst i skriv og læs kan det kopiere det over i et Google Doc og slå AppWriter til og tjekke de ord med røde streget – og lede efter de ord der er røde streger under – derefter kan de både se og lytte om det var det de mente uden at få de voksnes bedrevidende dom om at teksten er forkert.

Om at se fjernsyn og hvor…

Fjernsynet er kommet for at blive. Det har påvirket vores liv på måder vi nok ikke havde forudset. Dernæst er spilkonsoller og computere og tablets kommet til.

Det er tankevækkende, at de første studier om fjernsynets effekt på børns udvikling viste, at det kunne være problematisk hvis børn så fjernsyn for længe. I disse data gemte der sig en anden pointe, som ikke blev omtalt – nemlig at hvis barnet har disse film og spil på deres eget værelse, giver det et langt større forbrug af fjernsyn, på bekostning af socialt samvær og udvikling af læsefærdigheder og dermed uddannelsesmuligheder. Det er værd at tage med i betragtningerne, når der skal fastsættes skærmtid. KILDE

Kommuneskolen eller friskolen

Ind imellem kommer jeg til at læse indlæg om skolen, hvor der er tanker, der krydser hinanden på en interessant og perspektiverende måde.

Denne gang var det et indlæg på Facebook om Rambøl og deres omfattende indsigt i og viden om den offentlige sektor, det andet var et debatindlæg i Jyllandsposten om, hvorfor så mange forældre vælger folke(kommune)skolen fra.

På baggrund af et program udviklet i samarbejde med 2 danske forskere og forskellige offentlige institutioner i Vejle er man begyndt systematisk at indsamle data, der skal være med til at udvikle kommuneskolen. Programmet hedder Hjernen & Hjertet og er blevet indført i en lang række danske kommuner (65) og er også rullet ud i store dele af Norge. Programmet er velbeskrevet på Rambølls sider om projektet. (Foretag din egen søgning.)

Det betyder, at der i dag er ved at blive bygget et kæmpe datavarehus op, som kan være med til at sikre bedre og præcise oplysninger om hvilke indsatser, der virker i kommuneskolerne. Det vil være med til at give lærerne et klarere indtryk af, hvor de skal bruge deres kræfter, for at give eleverne det bedst mulige afsæt videre i livet. Det tegner til at blive den totale sammenkobling mellem trivselsmålinger, Læringsplatforme, Nationale test og Uddannelsesparathedsvurderinger. Det vil give kommunen og skolelederen hidtil usete redskaber til styring af elever, lærere og pædagoger.

Udviklingen af denne model er gået hurtigt – introduceret ca 2012 og derefter stille og roligt videreført og implementeret i stadig flere kommuner landet over. Kompleksiteten i projektet er udvidet hele vejen gennem projektet og ser ikke ud til at ville skulle stoppe foreløbig.

Et midlertidigt bump på vejen for projektet bliver det helt sikkert når trivselsmålingerne ikke må kobles til elevernes personnumre længere. Men det er sikkert kun et spørgsmål om tid, til der er faldet lidt ro på vreden, så kommer der nye og fornuftige argumenter på bordet, med det resultat at data igen på en eller anden måde kan kobles sammen alligevel?

Så kommunerne har arbejdet meget hurtigt med disse planer, der kunne medføre, at der er grupper i dette land, der vil sidde med en viden skabt på et snævert grundlag – uden en grundig demokratisk debat om disse tiltag vil udvikle kommuneskolen i den retning, vi alle har ønsket det. Det er et voldsomt stort problem. Det, der sker, kan opfattes som et ønske om at afkoble lærere/pædagogers faglige viden, forældrenes viden om deres børn og deres velbefindende ved etablering af et centralistisk, uigennemskueligt virvar af data, som kun Rambøll og få kommunale embedsmænd har den fulde indsigt i. Det er ikke en demokratisk stat værdig at arbejde på den måde. Der skal en langt større brugerinddragelse til – minimum på forældreniveau. Lærere og pædagoger vil kunne se frem til at skulle løse opgaver udtrukket fra Datavarehuset og stillet af kommunen.

Læs mere om Rambølls indflydelse på kommuneskole/børneliv her: https://www.folkeskolen.dk/572480/i-anonymitetens-land

Hvad så med forældrenes ønske om at lade deres børn gå i et andet skoletilbud end det kommunale? Der foregår tilsyneladende et arbejde, som vi ikke er fuldt ud informeret om som borgere i Danmark, det alene kan gøre en urolig, hvis man er leverandør af barn til den kommende kommunale læringsproduktion. Derfor kan man godt forstå, at der er forældre, der vil klare uddannelsesopgaven selv og vælger kommuneskolen fra. Uden den totale overvågning.

Bortset selvfølgelig lige fra den åbenlyse sparebølge kommunen sætter igang. Her skubber kommunerne skolelederne foran sig og pålægger dem at tage det økonomiske ansvar for skoledriften i skarp konkurrence med de øvrige skoler i kommunen. Nogle kan det og har veldreven skoler, andre oparbejder underskud, der påvirker skolers udvikling i negativ retning i årevis. Midlerne til at holde budgetterne i ro, går bl.a. via inklusion. Elever, der åbenlyst burde have massiv støtte, holdes med tvivlsomme løsninger i kommmuneskolen, sikkert til skade for barnet selv og med negativ påvirkning af klassens sociale miljø. Denne kommunale ledelsesmetode virker mest af alt som ansvarsforflygtigelse. Men metoden giver tydelige skydeskiver i den offentlige debat senere. Skolen ikke kommunen er de skyldige. Så i det lys kan det ikke undre, at der er forældre, der ønsker det bedre for deres børn, og flytter dem til overskuelige sammenhænge, og ikke lader dem blive i kommuneskolernes virvar.

Det giver så anledning til det sidste perspektiv – fremtidens skole. Heldigvis er der stadig engagerede forældre, der tør vise vejen ved at følge deres egne mavefornemmelser på deres børns vegne, og sikrer dem alternative udviklingsmuligheder. Disse udviklingsmuligheder vil forhåbentlig medvirke til den mangfoldighed skolevæsenet tidligere kunne levere lokalt. Kommuneskolen kan helt sikkert fremover levere prototyper til det samfund vi i dag kan forestille os, og med data fra et Datavarehus er det ikke sikkert, at vi kan se forskellen, men med den hastighed verden udvikler sig på, skyder vi helt sikkert ved siden af med et så enstrenget spor, som kommunerne lægger op til ved at anvende et stort datavarehus hvor de daglige brugere er afkoblet fra indflydelse og hvor lærere og pædagoger får leveret præfabrikerede løsninger inden for meget snævre rammer.

Det store problem i den sammenhæng bliver hvor langt ned vi skal i kompetenceniveau? Der skæres i alt og viden begrænses med det resultat, at elevernes grundlag for at blive dygtige samfundsborgere begrænses. Det, der bør styrkes, svækkes og det er skræmmende – især når vi ser på hvilke informationsmængder visse samfundsgrupper i dag er ved at tilegne sig. Det er og bliver et demokratisk problem.

Penge til skolen virker

Udsagnet virker nærmest selvforklarende, men de seneste års skoledebat i hele verden har lidt under den store misforståelse at “less is more”. Jeg har med stor interesse kigget i en interessant artikel fra USA, der klart konkluderer, at det nytter at investere i undervisning – især i indskolingen – når man ønsker at knække den skæve sociale kurve.

Vi kan tilsyneladende opnå finske tilstande (løfte de dårligst fungerende familiers børn), når vi investerer tilstrækkeligt og retfærdigt i det danske skolevæsen.
Fra konklusionsafsnittet i “How Money Matters for Schools” skrevet af Bruce D. Baker fra Learning Policy Institute kan fremhæves:
1. Forbedringer (tilstrækkelige og retfærdige) i udgifterne per elev er positivt forbundet med forbedrede elevpræstationer.  I nogle studier er udbyttet af effekten større end i andre studier, og i visse studier er effekten bedre for nogle elever end for andre – typisk er effekten større for de elever, der har de største uddannelsesmæssige behov. Det er tydeligt, at der også er faktorer, der modererer elevudbyttet af de offentlige investeringer – bl.a. når der ses på, hvordan pengene bruges.
Men forbindelsen mellem højere investeringer og elevudbytte fastholdes selv i store tværgående studier.
Så i det store billede viser direkte tests af forbindelsen mellem økonomiske ressourcer og elevudbytte, at penge har en betydning.
2. Skoleinitiativer der koster penge, som reduktion af klassestørrelser og øget lærerløn, kan positivt forbindes med elevudbytte, især når penge   – f.eks når de bliver brugt til at oprette optimale klassestørresler i indskolingen og for dem med særlige behov, og når væksten i lærerlønnen anvendes til at øge kvaliteten af lærergruppen.
3. Vedholdende forbedringer af både niveau og fordeling af tildelte ressourcer på tværs af de offentlige skoler, viser forbedringer i niveauet og fordelingen af elevudbytte, som dokumenteret i beståede eksamener, opnåede uddannelser og lønninger senere i livet. Penge gør det ikke alene, tilstrækkelig og retfærdig fordeling af økonomiske bidrag skaber den nødvendige underliggende betingelse for, at forbedre den tilstrækkelige og retfærdige forskel i resultaterne. Er pengene til rådighed kan skolerne bruge dem produktivt, er de der ikke, kan de ikke. Men ansvarlig omgang med ressourcerne er også vigtig. Dokumentation fra især Massachusetts påviser, at passende kombination af øgede ressourcer og ansvarlighed baseret på gennemtænkte standarder for elever og lærere, viser de mest lovende resultater.
Når man ser på hovedparten af undersøgelserne, viser de, at ressourcer har betydning, og at statens investeringer i skolereformer kan ændre elevernes resultater, så virker det overraskende, at der har været rejst tvivl om dette faktum. Der har i flere tilfælde været historier fremme om, at skoler kunne opnå bedre resultater med færre penge, at penge ikke er en nødvendig underliggende forudsætning for skoleforbedringer og at i de mest ekstreme tilfælde at besparelser faktisk kan stimulere forbedringer som tidligere tiders budgetstigninger ikke har kunnet medvirke til at opnå.
Men der er ingen dokumentation for disse påstande. Tværtimod er der bevis for, at penge har en betydning. Skoler og skoledistrikter med flere penge til rådighed har tydeligvis en større mulighed for at tilvejebringe højere kvalitet, bredere og dybere uddannelsesmuligheder for de elever, skolerne underviser.  Desuden – når der mangler tilstrækkelige midler eller i kølvandet på store budgetbesparelser – er skolerne ude af stand til at genneføre mange af de tiltag, der er nødvendige for at udvikle eller vedligeholde kerneelementerne i kvalitetsuddannelser, og resultaterne vil til slut falde.
Uden tilstrækkelige ressourcer, vil effektivitetsforbedringer (som at fokusere på lærer-kvalitet ifht. lærer-antal) og fornyelser (som blended learning), som anbefales bredt, slet ikke kunne komme på tale. Vi kan ikke både anvende penge på reduktion i klassestørrelser og samtidig øge lærerlønningerne for at forbedre lærekvaliteten, når der ikke er midler til rådighed for nogle af initiativerne – slet ikke når klassestørrelserne er høje i forvejen og lærerlønningerne ikke er konkurrencedygtige.
Når så disse forhold optræder hvor elevbehovene er størst, står man i den situation, at det ikke er muligt, at skaffe de ressourcer der er nødvendige for at begrænse forskellene i uddannelsesbehovene.
The available evidence leaves little doubt: Sufficient financial resources, equitably distributed in
relation to pupil needs, are a necessary underlying condition for providing quality education.