Skrivestøtte – opdagende skrivning

I forsøget på at gøre skrivestøtte programmer til det, de er – et effektivt redskab til at støtte elevernes stavning, vil jeg anbefale at bruge tid på at lære alle eleverne i indskolingen at bruge dokumenter i skyen eller google docs. Der er en lille læringskurve, men med en grundig instruktion vil der hurtigt være 5 – 6 elever, der kan bruges som hjælpere eller superbrugere. Alle bliver løftet og inden man ser sig om, har de fanget ideen og inden længe vil de være selvkørende. Det vil ikke vare længe før luften er fuld af historier.

Fordel klassen i grupper ideelt af 4 elever og lad eleverne arbejde sammen to og to, så de snakker om, hvad de skal skrive. Nogle af eleverne kan selv finde på at vælge tema og ide, andre vil have glæde af et mere bundet oplæg i form af et billede – en lille gåtur, de skal fortælle de andre om.

Efterbehandling kan være at skrive teksterne ud, sætte kulør på dem og hænge dem op i klassen – og vigtigt: at få forfatterspirerne til at læse ders historie op. Husk positiv feed back fra 3-4 andre i klassen, det giver sådan en god stemning.

Og undrespørgsmålene som forfatterne kan tage med i deres overvejelser i den næste historie, de skal skrive.

Når de f.eks anvender AppWriter Cloud vil de ved enten at bruge lydering eller børneskrivning kunne få meget hjælp fra ordforslagene – som de også kan få læst op, og så kan de høre, om det er det, de vil bruge.

Desuden ser det ud til at have en stor effekt på elevernes læsning (at de skriver tekster selv) så det er en rigtig god vej at gå, se flere af de links jeg indtil videre har fundet nedenfor.

Forskning i læsning og skrivning

Viden om læsning – skrivning

En hurtig introduktion til emnet og med fyldig literatur-, medie- og afhandlings liste

Artikel på videnskab.dk

At skrive sig til læsning på PC og iPad : Janus Madsen

Meget inspirerende og gennemarbejdet power-point om at skrive sig til læsning.

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.