Penge til skolen virker

Udsagnet virker nærmest selvforklarende, men de seneste års skoledebat i hele verden har lidt under den store misforståelse at “less is more”. Jeg har med stor interesse kigget i en interessant artikel fra USA, der klart konkluderer, at det nytter at investere i undervisning – især i indskolingen – når man ønsker at knække den skæve sociale kurve.

Vi kan tilsyneladende opnå finske tilstande (løfte de dårligst fungerende familiers børn), når vi investerer tilstrækkeligt og retfærdigt i det danske skolevæsen.
Fra konklusionsafsnittet i “How Money Matters for Schools” skrevet af Bruce D. Baker fra Learning Policy Institute kan fremhæves:
1. Forbedringer (tilstrækkelige og retfærdige) i udgifterne per elev er positivt forbundet med forbedrede elevpræstationer.  I nogle studier er udbyttet af effekten større end i andre studier, og i visse studier er effekten bedre for nogle elever end for andre – typisk er effekten større for de elever, der har de største uddannelsesmæssige behov. Det er tydeligt, at der også er faktorer, der modererer elevudbyttet af de offentlige investeringer – bl.a. når der ses på, hvordan pengene bruges.
Men forbindelsen mellem højere investeringer og elevudbytte fastholdes selv i store tværgående studier.
Så i det store billede viser direkte tests af forbindelsen mellem økonomiske ressourcer og elevudbytte, at penge har en betydning.
2. Skoleinitiativer der koster penge, som reduktion af klassestørrelser og øget lærerløn, kan positivt forbindes med elevudbytte, især når penge   – f.eks når de bliver brugt til at oprette optimale klassestørresler i indskolingen og for dem med særlige behov, og når væksten i lærerlønnen anvendes til at øge kvaliteten af lærergruppen.
3. Vedholdende forbedringer af både niveau og fordeling af tildelte ressourcer på tværs af de offentlige skoler, viser forbedringer i niveauet og fordelingen af elevudbytte, som dokumenteret i beståede eksamener, opnåede uddannelser og lønninger senere i livet. Penge gør det ikke alene, tilstrækkelig og retfærdig fordeling af økonomiske bidrag skaber den nødvendige underliggende betingelse for, at forbedre den tilstrækkelige og retfærdige forskel i resultaterne. Er pengene til rådighed kan skolerne bruge dem produktivt, er de der ikke, kan de ikke. Men ansvarlig omgang med ressourcerne er også vigtig. Dokumentation fra især Massachusetts påviser, at passende kombination af øgede ressourcer og ansvarlighed baseret på gennemtænkte standarder for elever og lærere, viser de mest lovende resultater.
Når man ser på hovedparten af undersøgelserne, viser de, at ressourcer har betydning, og at statens investeringer i skolereformer kan ændre elevernes resultater, så virker det overraskende, at der har været rejst tvivl om dette faktum. Der har i flere tilfælde været historier fremme om, at skoler kunne opnå bedre resultater med færre penge, at penge ikke er en nødvendig underliggende forudsætning for skoleforbedringer og at i de mest ekstreme tilfælde at besparelser faktisk kan stimulere forbedringer som tidligere tiders budgetstigninger ikke har kunnet medvirke til at opnå.
Men der er ingen dokumentation for disse påstande. Tværtimod er der bevis for, at penge har en betydning. Skoler og skoledistrikter med flere penge til rådighed har tydeligvis en større mulighed for at tilvejebringe højere kvalitet, bredere og dybere uddannelsesmuligheder for de elever, skolerne underviser.  Desuden – når der mangler tilstrækkelige midler eller i kølvandet på store budgetbesparelser – er skolerne ude af stand til at genneføre mange af de tiltag, der er nødvendige for at udvikle eller vedligeholde kerneelementerne i kvalitetsuddannelser, og resultaterne vil til slut falde.
Uden tilstrækkelige ressourcer, vil effektivitetsforbedringer (som at fokusere på lærer-kvalitet ifht. lærer-antal) og fornyelser (som blended learning), som anbefales bredt, slet ikke kunne komme på tale. Vi kan ikke både anvende penge på reduktion i klassestørrelser og samtidig øge lærerlønningerne for at forbedre lærekvaliteten, når der ikke er midler til rådighed for nogle af initiativerne – slet ikke når klassestørrelserne er høje i forvejen og lærerlønningerne ikke er konkurrencedygtige.
Når så disse forhold optræder hvor elevbehovene er størst, står man i den situation, at det ikke er muligt, at skaffe de ressourcer der er nødvendige for at begrænse forskellene i uddannelsesbehovene.
The available evidence leaves little doubt: Sufficient financial resources, equitably distributed in
relation to pupil needs, are a necessary underlying condition for providing quality education.

Skriv en kommentar