Forældre har en stor betydning for deres barns skolegang

Det vigtigste er, at du som voksen taler med dit barn og ser det i øjnene dagligt. Ole Flemming fremstillede i 80’erne en streamer med ordene “Har du talt med dit barn i dag?” Vigtigere i dag hvor mobil og skærme har overtaget vores fokus.

Så nu genopfinder vi sloganet og ser på, hvad forskere foreslår forældre kan gøre for at hjælpe barnet i skolen:

  1. De vigtigste samtaler mellem voksen og barn foregår mens forældre og barn foretager sig  noget sammen. En gåtur eller et museumsbesøg er en god anledning til at tale med dit barn. Vær helt nærværende … Læg mærke til hvad dit barn ser på og oplever og diskuter det. Stil spørgsmål.
  2. Når du står i kø og venter på at komme videre, så brug tid på at finde ord der rimer, fortæl fantastiske historier, hold dit barns opmærksomhed fanget af en fælles aktivitet, så vil det ikke opføre sig urimeligt og samtidig udvider du dets ordforråd.
  3. Lad være med bare at læse en bog for dit barn fra ende til anden. Få dit barn til at deltage i oplæsningen. Stil spørgsmål om hvordan han/hun har det med en bestemt person i historien. Spørg dit barn om hvad der sker på næste side.
  4. Spis middag sammen hver dag. Spørg hvad der er sket for dit barn i løbet af dagen, når du har fortalt om hvad du har oplevet. Vær nysgerrig på dit barns gøren og laden. Fortæl selv hvad der har været det bedste eller det værste du har oplevet i dagens løb.
  5. Sluk for fjernsynet og hold mobiler og iPads uden for rækkevidde.
  6. Fortæl dine børn om hvad du oplevede som barn. Den bedste måde at få noget at vide på er ved selv at fortælle. Fortæl om den første uge du gk i skole, fortæle om nogle a dine lærere fra dengang, fortæl om dengang du glemte din madpakke, fortæl om ….

Så artiklen slutter med det allervigtigste – tal tal tal med dit barn det udvikler barnets sprog og sikrer dit barn et stort og godt ordforråd.

Moderne bøger med dit barn som hovedperson

En ny tendens breder sig blandt bogudgivere. E-bøger som dit barn ved at give forlaget oplysninger og billeder, får mulighed for at læse. Samtidig oplever dit barn at være hovedpersonen i bogen. Men hvad kan konsekvensen blive af at give sine personlige data til forlag, hvad kan vi forvente at de vil anvende den viden til. Når det for alvor når til Danmark skal vi tænke over hvad vore børn skal videregive. KILDE