Norsk fnat

Norsk fnat er det store samtaleemne i bl.a. Næstved. En skole er blevet lukket , på baggrund af anbefalinger udgivet af Statens Seruminstitut.

Det er et godt billede på udviklingen i hele den offentlige sektor. Valget mellem “Den korte lange vej” eller “Den lange korte vej”.

I bestræbelserne på at strække kommunens penge så langt som overhovedet muligt, lover man folket guld og grønne skove, men det sker på bekostning af kvalitet.

Derfor vælger kommunen “den korte lange vej” – at skære ned på alle områder, så pengene kan dække så mange områder som muligt – at smøre midlerne ud over et stort område i et tyndt lag. Så det er muligt at påstå, at man som kommune har levet op til de mange valgløfter.

Resultatet viser sig så i form af sygdom, der breder sig ukontrollabelt. Sygdommen bliver et billede på resultatet af manglende kvalitet. At man ikke kommer grundigt ud i hjørnerne – nogen eller noget bliver ikke set eller hørt i tide, og konsekvenserne bliver en meget lang vej før problemerne bliver løst.

Inklusion, bleer til de gamle, tid til nærvær ……..

Den dag – i klassen

Fredag. Vi lægger godt fra land. Der er en positiv og forventningsfuld stemning. Der mangler et barn. Jeg er tilbage fra 3 dages sygdom. Psykosomatisk ondt i halsen eller som man vil dække det med – en voldsom forkølelse, der har sat sig på stemmen. Jeg får at vide, at eleverne er glade for at se mig, for de er trætte af at have vikar. De mangler det genkendelige og rutinerne.  Vi nyder samværet, og vi gennemgår dagens opgaver, og vi er i gang.

I gang er også den høje stemme, der kommenterer på alt muligt irrelevant, og som forstyrrer os alle sammen, så vi aldrig helt når i dybden. Fordi vi pludselig skal tage stilling til et udsagn, slynget meningsløst ud i klasserummet. Af et barn, der med stor sikkerhed, er usikker på sig selv, på de andre og de voksne. Den usikkerhed forplanter sig til andre i klassen, der støtter adfærden med grin og yderligere kommentarer. Jeg følger op med at påpege, at der er nogle her, der ikke er gode klassekammerater. Denne støtte i negativ adfærd er ikke det eleven har brug for – der er brug for en dybere indsigt i årsagen til den forstyrrende opførsel.

Det manglende barn dukker op efter første modul – efter sigende glad og frejdig. Men det er kun tilsyneladende. Eleven er i dyb konflikt med sig selv, og de krav, der stilles, og som skal opfyldes i løbet af weekenden. Konflikterne tårner sig op og konsekvensen er, at jeg må kaste håndklædet i ringen efter 90 minutter. Igen – der er brug for en dybere indsigt i årsagen til den forstyrrende opførsel.

Kravene til at komme i forbindelse med den dybere indsigt går gennem 3 sideløbende, hierarkiske indberetningssystemer. Så for at komme i gennem til denne indsigt – og overvejelsen inklusion eller eksklusion – skal der et betydeligt bureaukrati til. En unødvendig forhalingsproces, der er med til at forringe flere elevers skolegang og for nogle af dem deres liv. Dette er en model – jeg har også set den implementeret med møderækker, hvor de samme ting bliver sagt, og hvor tidsforbruget blot hober sig op, uden der bliver gjort noget, der ville kunne hjælpe eleverne med bekymrende adfærd.

Det er inklusion, når den er værst, for man er bange for, at skolen skal komme i underskud på budgettet, fordi de kan blive straffet ved at skulle betale prisen en dyr specialskole. Men hvad er den langsigtede pris? For barnet?

De sårbare børn – nu også videnskabeligt dokumenteret

En amerikansk undersøgelse, offentliggjort i september 2017 viste for første gang, at forskere har været i stand se ændringer i neurale strukturer i specifikke områder af hjernen hos personer, der havde været udsat for misbrug i barndommen. Forskerne mener, at disse ændringer kan medvirke til udviklingen af depressive sygdomme og selvmordstanker. KILDE

Dette mønster er så eksemplificeret i en artikel i New York Times 15. oktober 2017 hvor en far – der lever i kriminalitet og stofmisbrug – har videreført misbruget fra sine forældre til sine egne børn. Et billede på hvad der sker i samfund, der ikke har fokus på børns trivsel. KILDE

(18.10.2017) Her kommer så henvisning til australske forskeres viden om hvad tidlige overgreb på børn kan medføre på langt sigt. En opremsning af de samme forfærdelige konsekvenser som ses i studiet ovenfor. KILDE

Vores egne politikere er i gang med et eksperiment som sikkert vil kunne medføre samme mønster, hvis ikke der ændres på indstillingen til ressourceforbruget i den tidlige barndom.

Det afhænger af øjnene, der ser

Det er godt der forskes i udfordrede børns vanskeligheder.  Ikke fordi jeg ikke godt havde en fornemmelse af at ADHD børn har behov for at bevæge sig for at holde fokus, men en video fra et nyt forskningsprojekt i USA leverer overbevisende dokumentation for, hvad det betyder for ADHD børn, at de aktiverer deres eksekutive hjernefunktioner. Læs artiklen og se videoen (linket ligger i bunden af artiklen).

I princippet er der ingen grund til at skælde ud, men blot acceptere behovet for at holde fokus på den måde.

Kreativitet – hvad sker der

kreativitet

Jeg har lige læst en spændende artikel skrevet af to medarbejdere ved LEGO. Den gennemgår den bagvedliggende litteratur om, hvordan man kan måle kreativitet og de opregner nogle tankevækkende tal fra literaturen.

Små uskolede børn har en kreativitetsscore på 98%, men udskolede personer på 25 år har en score på 3%. Det er interessante tal set i lyset af at vi formentlig får brug for helt nye og nyudviklede kompetancer, som vi end ikke kender i dag.

I en rapport (Human Capital Report med undertitlen “Preparing People for the Future of Work”) udgivet af World Economic Forum bliver det slået fast: “mange af tidens uddannelsessystemer er allerede separeret fra de kompetencer, der er nødvendige for at klare sig i dagens arbejdsmarked”.

I stedet for at fokuser ensidigt på de kognitive evner skal skolerne tage i betragtning at de tre vigtigste evner på fremtidens arbejdsmarked bliver – problemløsning, kreativitet og samarbejdsevner.

Efter forfatternes mening er timingen af vores uddannelser uhensigtsmæssige og vi fokuserer på det forkerte indhold. De understreger at det ikke er så vigtigt tidligt i børnenes liv at lære dem at læse og regne, men at det er vigtigt at børnene får mulighed for at være børn og opbygge sunde og naturlige evner til at lege. (Så ud af institutionen og ind i skoven og leg).

Så vi skal stoppe med at tvinge bogstaver og tal ned i halsen på de små, de skal nok få det lært hen ad vejen, når de er modne til det.

Vi skal ændre fokus både forældre og lærere så vi lader barndommen vare lidt længere – børnene kan tids nok blive store og voksne.

Jeg diskuterede en gang med en af mine kolleger. Hun havde gjort den iagttagelse at der sidst i mellemtrinnet skete  en meget uheldig udvikling i samværet i klasserne. Der udviklede sig et mønster hvor de dygtige elever blev set ned på, hvis de ikke stoppede med at vise, hvad de kunne. En sådan adfærd er helt og aldeles utålelig og det er nødvendigt at gøre alt, hvad der står i ens magt, at for at lukke et sådant mønster ned. Det er vigtigt at inddrage forældre og tage diskussionen både ved møder og i klassen med eleverne. Der kan ligge en meget stor begrænsning af kreativiteten i en sådan adfærd også.

KILDE

Torrance Test Review

Trivselsmålinger og handleplaner

Der er blevet udgivet en inspirerende rapport om trivselsmålingerne i skolen. Der er ingen tvivl om, at vi som lærere kan udvikle skolen på dette parameter med den konsekvens, at vi opnår dygtigere samfundsborgere. Jeg har bidt mærke i de specifikke anbefalinger. Det er rigtigt gode og vigtige indspark i enhver diskussion om handleplaner i forbindelse med klassens årlige trivslesmåling. For der er ingen tvivl om at uden høj trivsel ingen undervisning.
Læs rapporten og se nedenfor de specifikke anbefalinger for lærere og pædagoger:
Specifikke anbefalinger til lærere og pædagoger
• Vær bevidst om at elever har brug for at forstå et fælles formål med undervisningen, for at kunne føle sig fælles om noget meningsfuldt i undervisningen.
• Vær bevidst om at du kan styrke klassefællesskabet og elevernes trivsel ved at undervise i sociale, emotionelle og personlige kompetencer.
• Vær bevidst om at alle fag kan belyse aspekter af alle ting, og at eleverne vil opleve et stadigt dybere fællesskab i fagene, hvis de oplever nye aspekter, de lærer, som berigende.
• Vær bevidst om at eleverne får mulighed for stadigt dybere fællesskab om fagene jo længere tid, de arbejder meningsfuldt sammen om at tilegne sig dem.
• Vær bevidst om at jo bedre læreprocesser, den enkelte elev oplever, des bedre vil eleven kunne indgå i fællesskaber. Muligheder for differentierede måder at lære på bliver dermed afgørende vigtige.
• Være bevidst om at social rangordning af elever efter faglig dygtighed gør langt mere ondt i bunden af ranglisten, end det gør godt i toppen – og at det let kan give elever en oplevelse af ikke at høre til i fællesskabet. Ingen kan holde til at føle sig permanent mindreværdig på områder, der er vigtige for deres fremtid.
• Vær bevidst om at mange elever er så fokuserede på det perfekte, de hele tiden bombarderes med i reklamer og medier, at de kan udvikle en overbevisning om, at et gennemsnitligt liv er meningsløst, fordi det ikke får nogen opmærksomhed. Og vær bevidst om at dette indtryk kan forværres via de sociale mediers like-konkurrencer. Og i forlængelse heraf: Vær bevidst om betydningen af de sociale mediers
indflydelse på børn og unges trivsel. Snak med eleverne om hvordan man skaber gode fællesskaber online og om konsekvenserne af det modsatte.
• Vær bevidst om betydningen af at hver eneste elev oplever det meningsfuldt og engagerende at anerkende og respektere andre.
• Lær eleverne at forstå effekten af egne, sociale handlinger med mulighed for
opmuntring ved succes og hurtig justering ved fiasko.
• Vær bevidst om betydningen af, at eleverne forstår, at pensum er valgt, fordi det er vigtigt for vedligeholdelse og videreudvikling af det større samfundsfællesskab.
• Gør det tydeligt for eleverne, at de ved at være kreative og originale kan bidrage til berigelse af fællesskaber.
• Vær bevidst om, at fællesskab om en række daglige aktiviteter (måltider, madlavning, bevægelse) er en god indgang til styrkelse af fællesskabet.
• Gør det trygt for elever at agere inden for rammerne af de skrevne og uskrevne love og regler. Lær eleverne at være en del af, hvad man kan kalde en olympisk skolekultur, kendetegnet ved, at alle vinder ved alene at være aktivt med, og at alle nyder det nok til at bevare lysten til fortsat deltagelse.
• Vær dialogiske rollemodeller for eleverne ved at være troværdige voksne, som både inspirerer til åbenhed over for nye ideer og til sund, skeptisk afprøvning af dem.
• Vær rollemodeller for fællesskabelse og trivsel i hverdagen.

Trivsel – magtmisbrug eller udviklende samvær

trivsel

Trivsel er blevet det nye fokuspunkt i skolen. Det er ved for alvor at gå op for rigtigt mange, at uden denne vigtige ingrediens vil de unge, vi skal udvikle, ikke opnå de resultater, det fremtidige samfund stiller til os.

Hvad kommer den verdensomspændende fokus på trivsel til at medføre fremover?

Billedligt talt går diskussionen ud i alle verdenshjørner og bruges ud fra den position, man nu indtager. Det må blot ikke anvendes til endnu en gang ‘if you can’t convince them, confuse them!’ Det er diskussionen alt for vigtig til, især set i lyset af de konsekvenser, det vil medføre for samfundet. (Eliten og pøblen)

Mit synspunkt er, at vil vi udvikle nogen, nytter det ikke at bruge magt. Derfor er grundlaget for samværet  et opmærksomt og nærværende samvær, hvor vi giver og tager. Slutresultatet skal være udvikling.

Vælger man at bruge magt i sit samvær med andre følger undertrykkelsen i fodsporene. Udvikling og kreativitet lades tilbage og kun udenadslæren står tilbage – så længe det varer…..
Selv ledende pædagoger kan finde på, at foreslå at magt skal anvendes i forsøget på at gennemføre udenadslæren (for det er det, man kan få, når man anvender magt i samværet med andre). For mig står oplevelser fra ture til det hedengangne DDR stadig med skræmmende tydelighed, som et næsten nutidigt eksempel på,  hvad magt kan medføre

Derfor kan det undre, at nogen kan mene, at der ikke er tid til at skabe trivsel. Uanset hvordan vi end vender eller drejer os, skal dette være vores vigtigste fokuspunkt. At være der, se, lytte, tale med dem, der omgiver os.

Trivsel handler derfor ikke om tid, men om indstilling. Når den tryghed er på plads skal læringen, uddannelsen og forhåbentlig undervisningen nok indfinde sig.

Læs indlæg fra Jyllandsposten

Debat der viser noget om verdenshjørner