Om at se fjernsyn og hvor…

Fjernsynet er kommet for at blive. Det har påvirket vores liv på måder vi nok ikke havde forudset. Dernæst er spilkonsoller og computere og tablets kommet til.

Det er tankevækkende, at de første studier om fjernsynets effekt på børns udvikling viste, at det kunne være problematisk hvis børn så fjernsyn for længe. I disse data gemte der sig en anden pointe, som ikke blev omtalt – nemlig at hvis barnet har disse film og spil på deres eget værelse, giver det et langt større forbrug af fjernsyn, på bekostning af socialt samvær og udvikling af læsefærdigheder og dermed uddannelsesmuligheder. Det er værd at tage med i betragtningerne, når der skal fastsættes skærmtid. KILDE

Penge til skolen virker

Udsagnet virker nærmest selvforklarende, men de seneste års skoledebat i hele verden har lidt under den store misforståelse at “less is more”. Jeg har med stor interesse kigget i en interessant artikel fra USA, der klart konkluderer, at det nytter at investere i undervisning – især i indskolingen – når man ønsker at knække den skæve sociale kurve.

Vi kan tilsyneladende opnå finske tilstande (løfte de dårligst fungerende familiers børn), når vi investerer tilstrækkeligt og retfærdigt i det danske skolevæsen.
Fra konklusionsafsnittet i “How Money Matters for Schools” skrevet af Bruce D. Baker fra Learning Policy Institute kan fremhæves:
1. Forbedringer (tilstrækkelige og retfærdige) i udgifterne per elev er positivt forbundet med forbedrede elevpræstationer.  I nogle studier er udbyttet af effekten større end i andre studier, og i visse studier er effekten bedre for nogle elever end for andre – typisk er effekten større for de elever, der har de største uddannelsesmæssige behov. Det er tydeligt, at der også er faktorer, der modererer elevudbyttet af de offentlige investeringer – bl.a. når der ses på, hvordan pengene bruges.
Men forbindelsen mellem højere investeringer og elevudbytte fastholdes selv i store tværgående studier.
Så i det store billede viser direkte tests af forbindelsen mellem økonomiske ressourcer og elevudbytte, at penge har en betydning.
2. Skoleinitiativer der koster penge, som reduktion af klassestørrelser og øget lærerløn, kan positivt forbindes med elevudbytte, især når penge   – f.eks når de bliver brugt til at oprette optimale klassestørresler i indskolingen og for dem med særlige behov, og når væksten i lærerlønnen anvendes til at øge kvaliteten af lærergruppen.
3. Vedholdende forbedringer af både niveau og fordeling af tildelte ressourcer på tværs af de offentlige skoler, viser forbedringer i niveauet og fordelingen af elevudbytte, som dokumenteret i beståede eksamener, opnåede uddannelser og lønninger senere i livet. Penge gør det ikke alene, tilstrækkelig og retfærdig fordeling af økonomiske bidrag skaber den nødvendige underliggende betingelse for, at forbedre den tilstrækkelige og retfærdige forskel i resultaterne. Er pengene til rådighed kan skolerne bruge dem produktivt, er de der ikke, kan de ikke. Men ansvarlig omgang med ressourcerne er også vigtig. Dokumentation fra især Massachusetts påviser, at passende kombination af øgede ressourcer og ansvarlighed baseret på gennemtænkte standarder for elever og lærere, viser de mest lovende resultater.
Når man ser på hovedparten af undersøgelserne, viser de, at ressourcer har betydning, og at statens investeringer i skolereformer kan ændre elevernes resultater, så virker det overraskende, at der har været rejst tvivl om dette faktum. Der har i flere tilfælde været historier fremme om, at skoler kunne opnå bedre resultater med færre penge, at penge ikke er en nødvendig underliggende forudsætning for skoleforbedringer og at i de mest ekstreme tilfælde at besparelser faktisk kan stimulere forbedringer som tidligere tiders budgetstigninger ikke har kunnet medvirke til at opnå.
Men der er ingen dokumentation for disse påstande. Tværtimod er der bevis for, at penge har en betydning. Skoler og skoledistrikter med flere penge til rådighed har tydeligvis en større mulighed for at tilvejebringe højere kvalitet, bredere og dybere uddannelsesmuligheder for de elever, skolerne underviser.  Desuden – når der mangler tilstrækkelige midler eller i kølvandet på store budgetbesparelser – er skolerne ude af stand til at genneføre mange af de tiltag, der er nødvendige for at udvikle eller vedligeholde kerneelementerne i kvalitetsuddannelser, og resultaterne vil til slut falde.
Uden tilstrækkelige ressourcer, vil effektivitetsforbedringer (som at fokusere på lærer-kvalitet ifht. lærer-antal) og fornyelser (som blended learning), som anbefales bredt, slet ikke kunne komme på tale. Vi kan ikke både anvende penge på reduktion i klassestørrelser og samtidig øge lærerlønningerne for at forbedre lærekvaliteten, når der ikke er midler til rådighed for nogle af initiativerne – slet ikke når klassestørrelserne er høje i forvejen og lærerlønningerne ikke er konkurrencedygtige.
Når så disse forhold optræder hvor elevbehovene er størst, står man i den situation, at det ikke er muligt, at skaffe de ressourcer der er nødvendige for at begrænse forskellene i uddannelsesbehovene.
The available evidence leaves little doubt: Sufficient financial resources, equitably distributed in
relation to pupil needs, are a necessary underlying condition for providing quality education.

Skrivestøtte – opdagende skrivning

I forsøget på at gøre skrivestøtte programmer til det, de er – et effektivt redskab til at støtte elevernes stavning, vil jeg anbefale at bruge tid på at lære alle eleverne i indskolingen at bruge dokumenter i skyen eller google docs. Der er en lille læringskurve, men med en grundig instruktion vil der hurtigt være 5 – 6 elever, der kan bruges som hjælpere eller superbrugere. Alle bliver løftet og inden man ser sig om, har de fanget ideen og inden længe vil de være selvkørende. Det vil ikke vare længe før luften er fuld af historier.

Fordel klassen i grupper ideelt af 4 elever og lad eleverne arbejde sammen to og to, så de snakker om, hvad de skal skrive. Nogle af eleverne kan selv finde på at vælge tema og ide, andre vil have glæde af et mere bundet oplæg i form af et billede – en lille gåtur, de skal fortælle de andre om.

Efterbehandling kan være at skrive teksterne ud, sætte kulør på dem og hænge dem op i klassen – og vigtigt: at få forfatterspirerne til at læse ders historie op. Husk positiv feed back fra 3-4 andre i klassen, det giver sådan en god stemning.

Og undrespørgsmålene som forfatterne kan tage med i deres overvejelser i den næste historie, de skal skrive.

Når de f.eks anvender AppWriter Cloud vil de ved enten at bruge lydering eller børneskrivning kunne få meget hjælp fra ordforslagene – som de også kan få læst op, og så kan de høre, om det er det, de vil bruge.

Desuden ser det ud til at have en stor effekt på elevernes læsning (at de skriver tekster selv) så det er en rigtig god vej at gå, se flere af de links jeg indtil videre har fundet nedenfor.

Forskning i læsning og skrivning

Viden om læsning – skrivning

En hurtig introduktion til emnet og med fyldig literatur-, medie- og afhandlings liste

Artikel på videnskab.dk

At skrive sig til læsning på PC og iPad : Janus Madsen

Meget inspirerende og gennemarbejdet power-point om at skrive sig til læsning.

 

Skrivestøtte – klikhistorie en klassiker

Hvad skal der til for at skrive en historie? Et dokument (eks. google docs kommunens Word i skyen etc etc.) og et godt skrivestøtteprogram.

Jeg har været med til at implementere AppWriter og firmaet selv introducerede selv “klikhistorien”:

Skriv et ord f.eks: Der

Tryk på mellemrumstasten.

Vælg derefter et af de 50 ord AppWriter foreslår.

Tryk på mellemrumstasten og vælg mellem de næste 50 ord AppWriter foreslår. Inden du og eleverne for set jer om er der rigtigt mange gode forslag til små historier

Eksempel:

Der sidder stadig flere unge mennesker og mange muligheder bliver ikke længere (her ville jeg have anvendt udnyttet, men så stærkt er programmet endnu ikke).

Men princippet er at AppWriter foreslår de hyppigst anvendte ord i den kontekst ordet fremstår i.

På samme måde kan ideen introduceres i sprogfagene.

Læsestøtteprogrammer og motivationen til at benytte dem

Rapporten:

En undersøgelse af it-støtte til ordblinde elever på mellemtrinnet
Elisabeth Arnbak, Dorthe Klint Petersen
Afdeling for Fagdidaktik, DPU, Aarhus Universitet.
blev udgivet tidligt i 2017 og rummer en stor viden om ordblindes anvendelse af læsestøtteprogrammet CD-Ord. Der er især nogle fantastisk gode observationer, som også stemmer med mine observationer, og de tilbagemeldinger jeg har fået fra mange elever,  der har haft adgang til læsestøtteprogrammer (bl.a CD-Ord og appWriter)

Citat 1 fra rapporten:

“Vi ønskede at forstå, hvorfor en relativt stor gruppe af de ordblinde elever ikke var aktive brugere af deres it-redskaber.”
Fra hverdagen har jeg hørt mange indvendinger mod at bruge disse programmer. Det er for mig at se et udtryk for, at eleverne er usikre på den sociale situation, de pludselig ser sig selv i:
Udstillet og ikke inkluderet. Den er svær på mellemtrinnet og i overbygningen.
Jeg har til gengæld hørt om en del voksne ordblinde, der accepterer denne udfordring og siger, det er en del af dem, der gør, at de kan gennemføre vanskelige videregående uddannelser.
Så hvordan inkluderer vi eleverne med særlige behov?

Citat 2 fra undersøgelsen:

“Noget overraskende oplyste en meget stor del af vores ordblindegruppe og deres dansklærere, at eleverne ikke brugte it-redskaberne i hverdagens læse- og skriveopgaver. Vi undersøgte derfor, om der var særlige kendetegn ved ordblinde elever, der brugte deres it-redskaber en del i hverdagen og de, der ikke gjorde det. Det viste sig, at ordblinde, der var aktive brugere af kompenserende it, havde signifikant ringere fonologisk kodning end de øvrige ordblinde elever i vores undersøgelse. Dette billede gjaldt især ordblinde elever med dobbelte vanskeligheder (fonologiske vanskeligheder og langsom ordmobilisering). Denne gruppe ordblinde brugte i signifikant højere grad oplæsningsstøtte end ordblinde elever, der ikke havde ordmobiliseringsvanskeligheder.”
Rapporten slår fast, at den sidste gruppe selv tager fat og anvender programmerne, men der er grund til, at læsevejlederen bliver involveret i udredningen af den enkelte elevs konkrete vanskeligheder. Der er mulighed for at sikre en god relation og et givende samarbejde for eleven. Det er i øvrigt også nødvendigt, at afklare i hvilket omfang forældrene kan involveres.
Rigtigt mange elever, der har disse vanskeligheder, ønsker sjældent, at der bliver talt om det i klassen, hvilket kan være en hindring for deres faglige udvikling.
Her vil jeg foreslå to spor:
Spor 1: Intensiv og aktiv inddragelse af læse/skrivestøtte programmerne i indskolingen – begrundelsen er at vi så kan gøre programmet  til et redskab alle anvender. Det skal være med til at forebygge, at nogen senere i deres skoleforløb kan føle sig udstillet.
Spor 2:

Citat 3 fra undersøgelsen:

“Vores data peger således på, at det stadig er et problem at få etableret en struktur på klasseundervisningen, som muliggør, at ordblinde elever kan anvende deres kompenserende it-redskaber på en funktionel måde. Der er behov for, at der på skolen er fagpersoner med ekspertise i læsevanskeligheder og it-kompetencer, der kan vejlede den ordblinde elev og dennes lærere og aktivt følge op på, om aftaler og handleplaner bliver realiseret på en sådan måde, at den ordblinde elev kan få udbytte af skolens fagundervisning.”

Inden jeg går videre vil jeg gerne supplere arbejdsopgaven for læsevejleder/it-vejleder med også at involvere forældrene aktivt.

Når det så er sagt vil spor to være en generel mobilisering på skolen af alle lærere, så det bliver en naturlig del af de skriftlige opgaver at anvende it-programmet.

For ALLE uden undtagelse vil det være en kæmpe fordel, idet vi alle konstant bliver konfronteret med det vi alle næsten kan – her skal vi sikre at eleverne opfatter skrivestøtteprogrammet som en hjælp i denne fase. Det giver den fordel, at vi skriver på et højere niveau i stedet for at blive på det niveau, hvor vi er sikre. Vi kan udfordre os selv hele tiden sprogligt.

Desuden siger det sig selv, at i tysk og engelsk giver det eleverne en støtte både i forhold til stavning og i oplæsningsstøtte. Desuden kan vi som lærere udfordre eleverne ved at få dem til at reflektere over hvorfor programmet kommer med de forslag programmet nu stiller. Der ligger en god læring i dette.

Sammenfattende kan det siges at disse programmer støtter alle, udvikler vores ordforråd og hjælper udfordrede elever med at udvikle deres eget potentiale.

Den gode klassekammerat vil altid støtte og hjælpe og anerkende, at der er nogle, der har andre kompetancer, og som for at udvikle sig har brug for lidt ekstra hjælp. Den gensidige anerkendelse skal vi dyrke, det bedste vi har lært.

 Anvendt: