Kreativitet – hvad sker der

kreativitet

Jeg har lige læst en spændende artikel skrevet af to medarbejdere ved LEGO. Den gennemgår den bagvedliggende litteratur om, hvordan man kan måle kreativitet og de opregner nogle tankevækkende tal fra literaturen.

Små uskolede børn har en kreativitetsscore på 98%, men udskolede personer på 25 år har en score på 3%. Det er interessante tal set i lyset af at vi formentlig får brug for helt nye og nyudviklede kompetancer, som vi end ikke kender i dag.

I en rapport (Human Capital Report med undertitlen “Preparing People for the Future of Work”) udgivet af World Economic Forum bliver det slået fast: “mange af tidens uddannelsessystemer er allerede separeret fra de kompetencer, der er nødvendige for at klare sig i dagens arbejdsmarked”.

I stedet for at fokuser ensidigt på de kognitive evner skal skolerne tage i betragtning at de tre vigtigste evner på fremtidens arbejdsmarked bliver – problemløsning, kreativitet og samarbejdsevner.

Efter forfatternes mening er timingen af vores uddannelser uhensigtsmæssige og vi fokuserer på det forkerte indhold. De understreger at det ikke er så vigtigt tidligt i børnenes liv at lære dem at læse og regne, men at det er vigtigt at børnene får mulighed for at være børn og opbygge sunde og naturlige evner til at lege. (Så ud af institutionen og ind i skoven og leg).

Så vi skal stoppe med at tvinge bogstaver og tal ned i halsen på de små, de skal nok få det lært hen ad vejen, når de er modne til det.

Vi skal ændre fokus både forældre og lærere så vi lader barndommen vare lidt længere – børnene kan tids nok blive store og voksne.

Jeg diskuterede en gang med en af mine kolleger. Hun havde gjort den iagttagelse at der sidst i mellemtrinnet skete  en meget uheldig udvikling i samværet i klasserne. Der udviklede sig et mønster hvor de dygtige elever blev set ned på, hvis de ikke stoppede med at vise, hvad de kunne. En sådan adfærd er helt og aldeles utålelig og det er nødvendigt at gøre alt, hvad der står i ens magt, at for at lukke et sådant mønster ned. Det er vigtigt at inddrage forældre og tage diskussionen både ved møder og i klassen med eleverne. Der kan ligge en meget stor begrænsning af kreativiteten i en sådan adfærd også.

KILDE

Torrance Test Review

Skrivestøtte – opdagende skrivning

I forsøget på at gøre skrivestøtte programmer til det, de er – et effektivt redskab til at støtte elevernes stavning, vil jeg anbefale at bruge tid på at lære alle eleverne i indskolingen at bruge dokumenter i skyen eller google docs. Der er en lille læringskurve, men med en grundig instruktion vil der hurtigt være 5 – 6 elever, der kan bruges som hjælpere eller superbrugere. Alle bliver løftet og inden man ser sig om, har de fanget ideen og inden længe vil de være selvkørende. Det vil ikke vare længe før luften er fuld af historier.

Fordel klassen i grupper ideelt af 4 elever og lad eleverne arbejde sammen to og to, så de snakker om, hvad de skal skrive. Nogle af eleverne kan selv finde på at vælge tema og ide, andre vil have glæde af et mere bundet oplæg i form af et billede – en lille gåtur, de skal fortælle de andre om.

Efterbehandling kan være at skrive teksterne ud, sætte kulør på dem og hænge dem op i klassen – og vigtigt: at få forfatterspirerne til at læse ders historie op. Husk positiv feed back fra 3-4 andre i klassen, det giver sådan en god stemning.

Og undrespørgsmålene som forfatterne kan tage med i deres overvejelser i den næste historie, de skal skrive.

Når de f.eks anvender AppWriter Cloud vil de ved enten at bruge lydering eller børneskrivning kunne få meget hjælp fra ordforslagene – som de også kan få læst op, og så kan de høre, om det er det, de vil bruge.

Desuden ser det ud til at have en stor effekt på elevernes læsning (at de skriver tekster selv) så det er en rigtig god vej at gå, se flere af de links jeg indtil videre har fundet nedenfor.

Forskning i læsning og skrivning

Viden om læsning – skrivning

En hurtig introduktion til emnet og med fyldig literatur-, medie- og afhandlings liste

Artikel på videnskab.dk

At skrive sig til læsning på PC og iPad : Janus Madsen

Meget inspirerende og gennemarbejdet power-point om at skrive sig til læsning.

 

Skrivestøtte – klikhistorie en klassiker

Hvad skal der til for at skrive en historie? Et dokument (eks. google docs kommunens Word i skyen etc etc.) og et godt skrivestøtteprogram.

Jeg har været med til at implementere AppWriter og firmaet selv introducerede selv “klikhistorien”:

Skriv et ord f.eks: Der

Tryk på mellemrumstasten.

Vælg derefter et af de 50 ord AppWriter foreslår.

Tryk på mellemrumstasten og vælg mellem de næste 50 ord AppWriter foreslår. Inden du og eleverne for set jer om er der rigtigt mange gode forslag til små historier

Eksempel:

Der sidder stadig flere unge mennesker og mange muligheder bliver ikke længere (her ville jeg have anvendt udnyttet, men så stærkt er programmet endnu ikke).

Men princippet er at AppWriter foreslår de hyppigst anvendte ord i den kontekst ordet fremstår i.

På samme måde kan ideen introduceres i sprogfagene.

Læsestøtteprogrammer og motivationen til at benytte dem

Rapporten:

En undersøgelse af it-støtte til ordblinde elever på mellemtrinnet
Elisabeth Arnbak, Dorthe Klint Petersen
Afdeling for Fagdidaktik, DPU, Aarhus Universitet.
blev udgivet tidligt i 2017 og rummer en stor viden om ordblindes anvendelse af læsestøtteprogrammet CD-Ord. Der er især nogle fantastisk gode observationer, som også stemmer med mine observationer, og de tilbagemeldinger jeg har fået fra mange elever,  der har haft adgang til læsestøtteprogrammer (bl.a CD-Ord og appWriter)

Citat 1 fra rapporten:

“Vi ønskede at forstå, hvorfor en relativt stor gruppe af de ordblinde elever ikke var aktive brugere af deres it-redskaber.”
Fra hverdagen har jeg hørt mange indvendinger mod at bruge disse programmer. Det er for mig at se et udtryk for, at eleverne er usikre på den sociale situation, de pludselig ser sig selv i:
Udstillet og ikke inkluderet. Den er svær på mellemtrinnet og i overbygningen.
Jeg har til gengæld hørt om en del voksne ordblinde, der accepterer denne udfordring og siger, det er en del af dem, der gør, at de kan gennemføre vanskelige videregående uddannelser.
Så hvordan inkluderer vi eleverne med særlige behov?

Citat 2 fra undersøgelsen:

“Noget overraskende oplyste en meget stor del af vores ordblindegruppe og deres dansklærere, at eleverne ikke brugte it-redskaberne i hverdagens læse- og skriveopgaver. Vi undersøgte derfor, om der var særlige kendetegn ved ordblinde elever, der brugte deres it-redskaber en del i hverdagen og de, der ikke gjorde det. Det viste sig, at ordblinde, der var aktive brugere af kompenserende it, havde signifikant ringere fonologisk kodning end de øvrige ordblinde elever i vores undersøgelse. Dette billede gjaldt især ordblinde elever med dobbelte vanskeligheder (fonologiske vanskeligheder og langsom ordmobilisering). Denne gruppe ordblinde brugte i signifikant højere grad oplæsningsstøtte end ordblinde elever, der ikke havde ordmobiliseringsvanskeligheder.”
Rapporten slår fast, at den sidste gruppe selv tager fat og anvender programmerne, men der er grund til, at læsevejlederen bliver involveret i udredningen af den enkelte elevs konkrete vanskeligheder. Der er mulighed for at sikre en god relation og et givende samarbejde for eleven. Det er i øvrigt også nødvendigt, at afklare i hvilket omfang forældrene kan involveres.
Rigtigt mange elever, der har disse vanskeligheder, ønsker sjældent, at der bliver talt om det i klassen, hvilket kan være en hindring for deres faglige udvikling.
Her vil jeg foreslå to spor:
Spor 1: Intensiv og aktiv inddragelse af læse/skrivestøtte programmerne i indskolingen – begrundelsen er at vi så kan gøre programmet  til et redskab alle anvender. Det skal være med til at forebygge, at nogen senere i deres skoleforløb kan føle sig udstillet.
Spor 2:

Citat 3 fra undersøgelsen:

“Vores data peger således på, at det stadig er et problem at få etableret en struktur på klasseundervisningen, som muliggør, at ordblinde elever kan anvende deres kompenserende it-redskaber på en funktionel måde. Der er behov for, at der på skolen er fagpersoner med ekspertise i læsevanskeligheder og it-kompetencer, der kan vejlede den ordblinde elev og dennes lærere og aktivt følge op på, om aftaler og handleplaner bliver realiseret på en sådan måde, at den ordblinde elev kan få udbytte af skolens fagundervisning.”

Inden jeg går videre vil jeg gerne supplere arbejdsopgaven for læsevejleder/it-vejleder med også at involvere forældrene aktivt.

Når det så er sagt vil spor to være en generel mobilisering på skolen af alle lærere, så det bliver en naturlig del af de skriftlige opgaver at anvende it-programmet.

For ALLE uden undtagelse vil det være en kæmpe fordel, idet vi alle konstant bliver konfronteret med det vi alle næsten kan – her skal vi sikre at eleverne opfatter skrivestøtteprogrammet som en hjælp i denne fase. Det giver den fordel, at vi skriver på et højere niveau i stedet for at blive på det niveau, hvor vi er sikre. Vi kan udfordre os selv hele tiden sprogligt.

Desuden siger det sig selv, at i tysk og engelsk giver det eleverne en støtte både i forhold til stavning og i oplæsningsstøtte. Desuden kan vi som lærere udfordre eleverne ved at få dem til at reflektere over hvorfor programmet kommer med de forslag programmet nu stiller. Der ligger en god læring i dette.

Sammenfattende kan det siges at disse programmer støtter alle, udvikler vores ordforråd og hjælper udfordrede elever med at udvikle deres eget potentiale.

Den gode klassekammerat vil altid støtte og hjælpe og anerkende, at der er nogle, der har andre kompetancer, og som for at udvikle sig har brug for lidt ekstra hjælp. Den gensidige anerkendelse skal vi dyrke, det bedste vi har lært.

 Anvendt:

Trivselsmålinger og handleplaner

Der er blevet udgivet en inspirerende rapport om trivselsmålingerne i skolen. Der er ingen tvivl om, at vi som lærere kan udvikle skolen på dette parameter med den konsekvens, at vi opnår dygtigere samfundsborgere. Jeg har bidt mærke i de specifikke anbefalinger. Det er rigtigt gode og vigtige indspark i enhver diskussion om handleplaner i forbindelse med klassens årlige trivslesmåling. For der er ingen tvivl om at uden høj trivsel ingen undervisning.
Læs rapporten og se nedenfor de specifikke anbefalinger for lærere og pædagoger:
Specifikke anbefalinger til lærere og pædagoger
• Vær bevidst om at elever har brug for at forstå et fælles formål med undervisningen, for at kunne føle sig fælles om noget meningsfuldt i undervisningen.
• Vær bevidst om at du kan styrke klassefællesskabet og elevernes trivsel ved at undervise i sociale, emotionelle og personlige kompetencer.
• Vær bevidst om at alle fag kan belyse aspekter af alle ting, og at eleverne vil opleve et stadigt dybere fællesskab i fagene, hvis de oplever nye aspekter, de lærer, som berigende.
• Vær bevidst om at eleverne får mulighed for stadigt dybere fællesskab om fagene jo længere tid, de arbejder meningsfuldt sammen om at tilegne sig dem.
• Vær bevidst om at jo bedre læreprocesser, den enkelte elev oplever, des bedre vil eleven kunne indgå i fællesskaber. Muligheder for differentierede måder at lære på bliver dermed afgørende vigtige.
• Være bevidst om at social rangordning af elever efter faglig dygtighed gør langt mere ondt i bunden af ranglisten, end det gør godt i toppen – og at det let kan give elever en oplevelse af ikke at høre til i fællesskabet. Ingen kan holde til at føle sig permanent mindreværdig på områder, der er vigtige for deres fremtid.
• Vær bevidst om at mange elever er så fokuserede på det perfekte, de hele tiden bombarderes med i reklamer og medier, at de kan udvikle en overbevisning om, at et gennemsnitligt liv er meningsløst, fordi det ikke får nogen opmærksomhed. Og vær bevidst om at dette indtryk kan forværres via de sociale mediers like-konkurrencer. Og i forlængelse heraf: Vær bevidst om betydningen af de sociale mediers
indflydelse på børn og unges trivsel. Snak med eleverne om hvordan man skaber gode fællesskaber online og om konsekvenserne af det modsatte.
• Vær bevidst om betydningen af at hver eneste elev oplever det meningsfuldt og engagerende at anerkende og respektere andre.
• Lær eleverne at forstå effekten af egne, sociale handlinger med mulighed for
opmuntring ved succes og hurtig justering ved fiasko.
• Vær bevidst om betydningen af, at eleverne forstår, at pensum er valgt, fordi det er vigtigt for vedligeholdelse og videreudvikling af det større samfundsfællesskab.
• Gør det tydeligt for eleverne, at de ved at være kreative og originale kan bidrage til berigelse af fællesskaber.
• Vær bevidst om, at fællesskab om en række daglige aktiviteter (måltider, madlavning, bevægelse) er en god indgang til styrkelse af fællesskabet.
• Gør det trygt for elever at agere inden for rammerne af de skrevne og uskrevne love og regler. Lær eleverne at være en del af, hvad man kan kalde en olympisk skolekultur, kendetegnet ved, at alle vinder ved alene at være aktivt med, og at alle nyder det nok til at bevare lysten til fortsat deltagelse.
• Vær dialogiske rollemodeller for eleverne ved at være troværdige voksne, som både inspirerer til åbenhed over for nye ideer og til sund, skeptisk afprøvning af dem.
• Vær rollemodeller for fællesskabelse og trivsel i hverdagen.

Trivsel – magtmisbrug eller udviklende samvær

trivsel

Trivsel er blevet det nye fokuspunkt i skolen. Det er ved for alvor at gå op for rigtigt mange, at uden denne vigtige ingrediens vil de unge, vi skal udvikle, ikke opnå de resultater, det fremtidige samfund stiller til os.

Hvad kommer den verdensomspændende fokus på trivsel til at medføre fremover?

Billedligt talt går diskussionen ud i alle verdenshjørner og bruges ud fra den position, man nu indtager. Det må blot ikke anvendes til endnu en gang ‘if you can’t convince them, confuse them!’ Det er diskussionen alt for vigtig til, især set i lyset af de konsekvenser, det vil medføre for samfundet. (Eliten og pøblen)

Mit synspunkt er, at vil vi udvikle nogen, nytter det ikke at bruge magt. Derfor er grundlaget for samværet  et opmærksomt og nærværende samvær, hvor vi giver og tager. Slutresultatet skal være udvikling.

Vælger man at bruge magt i sit samvær med andre følger undertrykkelsen i fodsporene. Udvikling og kreativitet lades tilbage og kun udenadslæren står tilbage – så længe det varer…..
Selv ledende pædagoger kan finde på, at foreslå at magt skal anvendes i forsøget på at gennemføre udenadslæren (for det er det, man kan få, når man anvender magt i samværet med andre). For mig står oplevelser fra ture til det hedengangne DDR stadig med skræmmende tydelighed, som et næsten nutidigt eksempel på,  hvad magt kan medføre

Derfor kan det undre, at nogen kan mene, at der ikke er tid til at skabe trivsel. Uanset hvordan vi end vender eller drejer os, skal dette være vores vigtigste fokuspunkt. At være der, se, lytte, tale med dem, der omgiver os.

Trivsel handler derfor ikke om tid, men om indstilling. Når den tryghed er på plads skal læringen, uddannelsen og forhåbentlig undervisningen nok indfinde sig.

Læs indlæg fra Jyllandsposten

Debat der viser noget om verdenshjørner

Tosprogede og sprogindlæring – uddannelse

Velstillede familiers børn får rigtigt meget mere med i bagagen, når de skal i skole.  Minde velstillede og især tosprogede fra ikke velstående familier har i.flg. forskning svært ved at få tilegnet sig lige så meget viden og sprog. En amerikansk forsker stille derfor 3 regler op for hvad der bør gøres for at styrke læsningen.

  1. Ressourcer i lokalsamfundet: Starte programmer der er målrettet børns sproglige udvikling. Det kunne være på det lokale bibliotek, sundhedscenter eller i forbindelse med børns øvrige aktiviteter der bringer dem tæt sammen.
  2. Træne forældre eller de plejeforældre der tager sig af børnene. Især træning af hvordan man fungerer positivt socialt sammen kan være med til at udvikle børnenes sprog.
  3. Ny teknologi: Bl.a. apps kan bruges til at uddanne forældre til at forbedre deres børns sproglige evner.

Læs hele pressemeddelelsen her: KILDE