Trivselsmålinger og handleplaner

Der er blevet udgivet en inspirerende rapport om trivselsmålingerne i skolen. Der er ingen tvivl om, at vi som lærere kan udvikle skolen på dette parameter med den konsekvens, at vi opnår dygtigere samfundsborgere. Jeg har bidt mærke i de specifikke anbefalinger. Det er rigtigt gode og vigtige indspark i enhver diskussion om handleplaner i forbindelse med klassens årlige trivslesmåling. For der er ingen tvivl om at uden høj trivsel ingen undervisning.
Læs rapporten og se nedenfor de specifikke anbefalinger for lærere og pædagoger:
Specifikke anbefalinger til lærere og pædagoger
• Vær bevidst om at elever har brug for at forstå et fælles formål med undervisningen, for at kunne føle sig fælles om noget meningsfuldt i undervisningen.
• Vær bevidst om at du kan styrke klassefællesskabet og elevernes trivsel ved at undervise i sociale, emotionelle og personlige kompetencer.
• Vær bevidst om at alle fag kan belyse aspekter af alle ting, og at eleverne vil opleve et stadigt dybere fællesskab i fagene, hvis de oplever nye aspekter, de lærer, som berigende.
• Vær bevidst om at eleverne får mulighed for stadigt dybere fællesskab om fagene jo længere tid, de arbejder meningsfuldt sammen om at tilegne sig dem.
• Vær bevidst om at jo bedre læreprocesser, den enkelte elev oplever, des bedre vil eleven kunne indgå i fællesskaber. Muligheder for differentierede måder at lære på bliver dermed afgørende vigtige.
• Være bevidst om at social rangordning af elever efter faglig dygtighed gør langt mere ondt i bunden af ranglisten, end det gør godt i toppen – og at det let kan give elever en oplevelse af ikke at høre til i fællesskabet. Ingen kan holde til at føle sig permanent mindreværdig på områder, der er vigtige for deres fremtid.
• Vær bevidst om at mange elever er så fokuserede på det perfekte, de hele tiden bombarderes med i reklamer og medier, at de kan udvikle en overbevisning om, at et gennemsnitligt liv er meningsløst, fordi det ikke får nogen opmærksomhed. Og vær bevidst om at dette indtryk kan forværres via de sociale mediers like-konkurrencer. Og i forlængelse heraf: Vær bevidst om betydningen af de sociale mediers
indflydelse på børn og unges trivsel. Snak med eleverne om hvordan man skaber gode fællesskaber online og om konsekvenserne af det modsatte.
• Vær bevidst om betydningen af at hver eneste elev oplever det meningsfuldt og engagerende at anerkende og respektere andre.
• Lær eleverne at forstå effekten af egne, sociale handlinger med mulighed for
opmuntring ved succes og hurtig justering ved fiasko.
• Vær bevidst om betydningen af, at eleverne forstår, at pensum er valgt, fordi det er vigtigt for vedligeholdelse og videreudvikling af det større samfundsfællesskab.
• Gør det tydeligt for eleverne, at de ved at være kreative og originale kan bidrage til berigelse af fællesskaber.
• Vær bevidst om, at fællesskab om en række daglige aktiviteter (måltider, madlavning, bevægelse) er en god indgang til styrkelse af fællesskabet.
• Gør det trygt for elever at agere inden for rammerne af de skrevne og uskrevne love og regler. Lær eleverne at være en del af, hvad man kan kalde en olympisk skolekultur, kendetegnet ved, at alle vinder ved alene at være aktivt med, og at alle nyder det nok til at bevare lysten til fortsat deltagelse.
• Vær dialogiske rollemodeller for eleverne ved at være troværdige voksne, som både inspirerer til åbenhed over for nye ideer og til sund, skeptisk afprøvning af dem.
• Vær rollemodeller for fællesskabelse og trivsel i hverdagen.

Trivsel – magtmisbrug eller udviklende samvær

trivsel

Trivsel er blevet det nye fokuspunkt i skolen. Det er ved for alvor at gå op for rigtigt mange, at uden denne vigtige ingrediens vil de unge, vi skal udvikle, ikke opnå de resultater, det fremtidige samfund stiller til os.

Hvad kommer den verdensomspændende fokus på trivsel til at medføre fremover?

Billedligt talt går diskussionen ud i alle verdenshjørner og bruges ud fra den position, man nu indtager. Det må blot ikke anvendes til endnu en gang ‘if you can’t convince them, confuse them!’ Det er diskussionen alt for vigtig til, især set i lyset af de konsekvenser, det vil medføre for samfundet. (Eliten og pøblen)

Mit synspunkt er, at vil vi udvikle nogen, nytter det ikke at bruge magt. Derfor er grundlaget for samværet  et opmærksomt og nærværende samvær, hvor vi giver og tager. Slutresultatet skal være udvikling.

Vælger man at bruge magt i sit samvær med andre følger undertrykkelsen i fodsporene. Udvikling og kreativitet lades tilbage og kun udenadslæren står tilbage – så længe det varer…..
Selv ledende pædagoger kan finde på, at foreslå at magt skal anvendes i forsøget på at gennemføre udenadslæren (for det er det, man kan få, når man anvender magt i samværet med andre). For mig står oplevelser fra ture til det hedengangne DDR stadig med skræmmende tydelighed, som et næsten nutidigt eksempel på,  hvad magt kan medføre

Derfor kan det undre, at nogen kan mene, at der ikke er tid til at skabe trivsel. Uanset hvordan vi end vender eller drejer os, skal dette være vores vigtigste fokuspunkt. At være der, se, lytte, tale med dem, der omgiver os.

Trivsel handler derfor ikke om tid, men om indstilling. Når den tryghed er på plads skal læringen, uddannelsen og forhåbentlig undervisningen nok indfinde sig.

Læs indlæg fra Jyllandsposten

Debat der viser noget om verdenshjørner

Tosprogede og sprogindlæring – uddannelse

Velstillede familiers børn får rigtigt meget mere med i bagagen, når de skal i skole.  Minde velstillede og især tosprogede fra ikke velstående familier har i.flg. forskning svært ved at få tilegnet sig lige så meget viden og sprog. En amerikansk forsker stille derfor 3 regler op for hvad der bør gøres for at styrke læsningen.

  1. Ressourcer i lokalsamfundet: Starte programmer der er målrettet børns sproglige udvikling. Det kunne være på det lokale bibliotek, sundhedscenter eller i forbindelse med børns øvrige aktiviteter der bringer dem tæt sammen.
  2. Træne forældre eller de plejeforældre der tager sig af børnene. Især træning af hvordan man fungerer positivt socialt sammen kan være med til at udvikle børnenes sprog.
  3. Ny teknologi: Bl.a. apps kan bruges til at uddanne forældre til at forbedre deres børns sproglige evner.

Læs hele pressemeddelelsen her: KILDE

 

Moderne bøger med dit barn som hovedperson

En ny tendens breder sig blandt bogudgivere. E-bøger som dit barn ved at give forlaget oplysninger og billeder, får mulighed for at læse. Samtidig oplever dit barn at være hovedpersonen i bogen. Men hvad kan konsekvensen blive af at give sine personlige data til forlag, hvad kan vi forvente at de vil anvende den viden til. Når det for alvor når til Danmark skal vi tænke over hvad vore børn skal videregive. KILDE