Om at se fjernsyn og hvor…

Fjernsynet er kommet for at blive. Det har påvirket vores liv på måder vi nok ikke havde forudset. Dernæst er spilkonsoller og computere og tablets kommet til.

Det er tankevækkende, at de første studier om fjernsynets effekt på børns udvikling viste, at det kunne være problematisk hvis børn så fjernsyn for længe. I disse data gemte der sig en anden pointe, som ikke blev omtalt – nemlig at hvis barnet har disse film og spil på deres eget værelse, giver det et langt større forbrug af fjernsyn, på bekostning af socialt samvær og udvikling af læsefærdigheder og dermed uddannelsesmuligheder. Det er værd at tage med i betragtningerne, når der skal fastsættes skærmtid. KILDE

Læsestøtteprogrammer og motivationen til at benytte dem

Rapporten:

En undersøgelse af it-støtte til ordblinde elever på mellemtrinnet
Elisabeth Arnbak, Dorthe Klint Petersen
Afdeling for Fagdidaktik, DPU, Aarhus Universitet.
blev udgivet tidligt i 2017 og rummer en stor viden om ordblindes anvendelse af læsestøtteprogrammet CD-Ord. Der er især nogle fantastisk gode observationer, som også stemmer med mine observationer, og de tilbagemeldinger jeg har fået fra mange elever,  der har haft adgang til læsestøtteprogrammer (bl.a CD-Ord og appWriter)

Citat 1 fra rapporten:

“Vi ønskede at forstå, hvorfor en relativt stor gruppe af de ordblinde elever ikke var aktive brugere af deres it-redskaber.”
Fra hverdagen har jeg hørt mange indvendinger mod at bruge disse programmer. Det er for mig at se et udtryk for, at eleverne er usikre på den sociale situation, de pludselig ser sig selv i:
Udstillet og ikke inkluderet. Den er svær på mellemtrinnet og i overbygningen.
Jeg har til gengæld hørt om en del voksne ordblinde, der accepterer denne udfordring og siger, det er en del af dem, der gør, at de kan gennemføre vanskelige videregående uddannelser.
Så hvordan inkluderer vi eleverne med særlige behov?

Citat 2 fra undersøgelsen:

“Noget overraskende oplyste en meget stor del af vores ordblindegruppe og deres dansklærere, at eleverne ikke brugte it-redskaberne i hverdagens læse- og skriveopgaver. Vi undersøgte derfor, om der var særlige kendetegn ved ordblinde elever, der brugte deres it-redskaber en del i hverdagen og de, der ikke gjorde det. Det viste sig, at ordblinde, der var aktive brugere af kompenserende it, havde signifikant ringere fonologisk kodning end de øvrige ordblinde elever i vores undersøgelse. Dette billede gjaldt især ordblinde elever med dobbelte vanskeligheder (fonologiske vanskeligheder og langsom ordmobilisering). Denne gruppe ordblinde brugte i signifikant højere grad oplæsningsstøtte end ordblinde elever, der ikke havde ordmobiliseringsvanskeligheder.”
Rapporten slår fast, at den sidste gruppe selv tager fat og anvender programmerne, men der er grund til, at læsevejlederen bliver involveret i udredningen af den enkelte elevs konkrete vanskeligheder. Der er mulighed for at sikre en god relation og et givende samarbejde for eleven. Det er i øvrigt også nødvendigt, at afklare i hvilket omfang forældrene kan involveres.
Rigtigt mange elever, der har disse vanskeligheder, ønsker sjældent, at der bliver talt om det i klassen, hvilket kan være en hindring for deres faglige udvikling.
Her vil jeg foreslå to spor:
Spor 1: Intensiv og aktiv inddragelse af læse/skrivestøtte programmerne i indskolingen – begrundelsen er at vi så kan gøre programmet  til et redskab alle anvender. Det skal være med til at forebygge, at nogen senere i deres skoleforløb kan føle sig udstillet.
Spor 2:

Citat 3 fra undersøgelsen:

“Vores data peger således på, at det stadig er et problem at få etableret en struktur på klasseundervisningen, som muliggør, at ordblinde elever kan anvende deres kompenserende it-redskaber på en funktionel måde. Der er behov for, at der på skolen er fagpersoner med ekspertise i læsevanskeligheder og it-kompetencer, der kan vejlede den ordblinde elev og dennes lærere og aktivt følge op på, om aftaler og handleplaner bliver realiseret på en sådan måde, at den ordblinde elev kan få udbytte af skolens fagundervisning.”

Inden jeg går videre vil jeg gerne supplere arbejdsopgaven for læsevejleder/it-vejleder med også at involvere forældrene aktivt.

Når det så er sagt vil spor to være en generel mobilisering på skolen af alle lærere, så det bliver en naturlig del af de skriftlige opgaver at anvende it-programmet.

For ALLE uden undtagelse vil det være en kæmpe fordel, idet vi alle konstant bliver konfronteret med det vi alle næsten kan – her skal vi sikre at eleverne opfatter skrivestøtteprogrammet som en hjælp i denne fase. Det giver den fordel, at vi skriver på et højere niveau i stedet for at blive på det niveau, hvor vi er sikre. Vi kan udfordre os selv hele tiden sprogligt.

Desuden siger det sig selv, at i tysk og engelsk giver det eleverne en støtte både i forhold til stavning og i oplæsningsstøtte. Desuden kan vi som lærere udfordre eleverne ved at få dem til at reflektere over hvorfor programmet kommer med de forslag programmet nu stiller. Der ligger en god læring i dette.

Sammenfattende kan det siges at disse programmer støtter alle, udvikler vores ordforråd og hjælper udfordrede elever med at udvikle deres eget potentiale.

Den gode klassekammerat vil altid støtte og hjælpe og anerkende, at der er nogle, der har andre kompetancer, og som for at udvikle sig har brug for lidt ekstra hjælp. Den gensidige anerkendelse skal vi dyrke, det bedste vi har lært.

 Anvendt:

Tosprogede og sprogindlæring – uddannelse

Velstillede familiers børn får rigtigt meget mere med i bagagen, når de skal i skole.  Minde velstillede og især tosprogede fra ikke velstående familier har i.flg. forskning svært ved at få tilegnet sig lige så meget viden og sprog. En amerikansk forsker stille derfor 3 regler op for hvad der bør gøres for at styrke læsningen.

  1. Ressourcer i lokalsamfundet: Starte programmer der er målrettet børns sproglige udvikling. Det kunne være på det lokale bibliotek, sundhedscenter eller i forbindelse med børns øvrige aktiviteter der bringer dem tæt sammen.
  2. Træne forældre eller de plejeforældre der tager sig af børnene. Især træning af hvordan man fungerer positivt socialt sammen kan være med til at udvikle børnenes sprog.
  3. Ny teknologi: Bl.a. apps kan bruges til at uddanne forældre til at forbedre deres børns sproglige evner.

Læs hele pressemeddelelsen her: KILDE

 

Moderne bøger med dit barn som hovedperson

En ny tendens breder sig blandt bogudgivere. E-bøger som dit barn ved at give forlaget oplysninger og billeder, får mulighed for at læse. Samtidig oplever dit barn at være hovedpersonen i bogen. Men hvad kan konsekvensen blive af at give sine personlige data til forlag, hvad kan vi forvente at de vil anvende den viden til. Når det for alvor når til Danmark skal vi tænke over hvad vore børn skal videregive. KILDE