Forældre har en stor betydning for deres barns skolegang

Det vigtigste er, at du som voksen taler med dit barn og ser det i øjnene dagligt. Ole Flemming fremstillede i 80’erne en streamer med ordene “Har du talt med dit barn i dag?” Vigtigere i dag hvor mobil og skærme har overtaget vores fokus.

Så nu genopfinder vi sloganet og ser på, hvad forskere foreslår forældre kan gøre for at hjælpe barnet i skolen:

  1. De vigtigste samtaler mellem voksen og barn foregår mens forældre og barn foretager sig  noget sammen. En gåtur eller et museumsbesøg er en god anledning til at tale med dit barn. Vær helt nærværende … Læg mærke til hvad dit barn ser på og oplever og diskuter det. Stil spørgsmål.
  2. Når du står i kø og venter på at komme videre, så brug tid på at finde ord der rimer, fortæl fantastiske historier, hold dit barns opmærksomhed fanget af en fælles aktivitet, så vil det ikke opføre sig urimeligt og samtidig udvider du dets ordforråd.
  3. Lad være med bare at læse en bog for dit barn fra ende til anden. Få dit barn til at deltage i oplæsningen. Stil spørgsmål om hvordan han/hun har det med en bestemt person i historien. Spørg dit barn om hvad der sker på næste side.
  4. Spis middag sammen hver dag. Spørg hvad der er sket for dit barn i løbet af dagen, når du har fortalt om hvad du har oplevet. Vær nysgerrig på dit barns gøren og laden. Fortæl selv hvad der har været det bedste eller det værste du har oplevet i dagens løb.
  5. Sluk for fjernsynet og hold mobiler og iPads uden for rækkevidde.
  6. Fortæl dine børn om hvad du oplevede som barn. Den bedste måde at få noget at vide på er ved selv at fortælle. Fortæl om den første uge du gk i skole, fortæle om nogle a dine lærere fra dengang, fortæl om dengang du glemte din madpakke, fortæl om ….

Så artiklen slutter med det allervigtigste – tal tal tal med dit barn det udvikler barnets sprog og sikrer dit barn et stort og godt ordforråd.

Trivsel – magtmisbrug eller udviklende samvær

trivsel

Trivsel er blevet det nye fokuspunkt i skolen. Det er ved for alvor at gå op for rigtigt mange, at uden denne vigtige ingrediens vil de unge, vi skal udvikle, ikke opnå de resultater, det fremtidige samfund stiller til os.

Hvad kommer den verdensomspændende fokus på trivsel til at medføre fremover?

Billedligt talt går diskussionen ud i alle verdenshjørner og bruges ud fra den position, man nu indtager. Det må blot ikke anvendes til endnu en gang ‘if you can’t convince them, confuse them!’ Det er diskussionen alt for vigtig til, især set i lyset af de konsekvenser, det vil medføre for samfundet. (Eliten og pøblen)

Mit synspunkt er, at vil vi udvikle nogen, nytter det ikke at bruge magt. Derfor er grundlaget for samværet  et opmærksomt og nærværende samvær, hvor vi giver og tager. Slutresultatet skal være udvikling.

Vælger man at bruge magt i sit samvær med andre følger undertrykkelsen i fodsporene. Udvikling og kreativitet lades tilbage og kun udenadslæren står tilbage – så længe det varer…..
Selv ledende pædagoger kan finde på, at foreslå at magt skal anvendes i forsøget på at gennemføre udenadslæren (for det er det, man kan få, når man anvender magt i samværet med andre). For mig står oplevelser fra ture til det hedengangne DDR stadig med skræmmende tydelighed, som et næsten nutidigt eksempel på,  hvad magt kan medføre

Derfor kan det undre, at nogen kan mene, at der ikke er tid til at skabe trivsel. Uanset hvordan vi end vender eller drejer os, skal dette være vores vigtigste fokuspunkt. At være der, se, lytte, tale med dem, der omgiver os.

Trivsel handler derfor ikke om tid, men om indstilling. Når den tryghed er på plads skal læringen, uddannelsen og forhåbentlig undervisningen nok indfinde sig.

Læs indlæg fra Jyllandsposten

Debat der viser noget om verdenshjørner