Om at se fjernsyn og hvor…

Fjernsynet er kommet for at blive. Det har påvirket vores liv på måder vi nok ikke havde forudset. Dernæst er spilkonsoller og computere og tablets kommet til.

Det er tankevækkende, at de første studier om fjernsynets effekt på børns udvikling viste, at det kunne være problematisk hvis børn så fjernsyn for længe. I disse data gemte der sig en anden pointe, som ikke blev omtalt – nemlig at hvis barnet har disse film og spil på deres eget værelse, giver det et langt større forbrug af fjernsyn, på bekostning af socialt samvær og udvikling af læsefærdigheder og dermed uddannelsesmuligheder. Det er værd at tage med i betragtningerne, når der skal fastsættes skærmtid. KILDE

Trivsel – magtmisbrug eller udviklende samvær

trivsel

Trivsel er blevet det nye fokuspunkt i skolen. Det er ved for alvor at gå op for rigtigt mange, at uden denne vigtige ingrediens vil de unge, vi skal udvikle, ikke opnå de resultater, det fremtidige samfund stiller til os.

Hvad kommer den verdensomspændende fokus på trivsel til at medføre fremover?

Billedligt talt går diskussionen ud i alle verdenshjørner og bruges ud fra den position, man nu indtager. Det må blot ikke anvendes til endnu en gang ‘if you can’t convince them, confuse them!’ Det er diskussionen alt for vigtig til, især set i lyset af de konsekvenser, det vil medføre for samfundet. (Eliten og pøblen)

Mit synspunkt er, at vil vi udvikle nogen, nytter det ikke at bruge magt. Derfor er grundlaget for samværet  et opmærksomt og nærværende samvær, hvor vi giver og tager. Slutresultatet skal være udvikling.

Vælger man at bruge magt i sit samvær med andre følger undertrykkelsen i fodsporene. Udvikling og kreativitet lades tilbage og kun udenadslæren står tilbage – så længe det varer…..
Selv ledende pædagoger kan finde på, at foreslå at magt skal anvendes i forsøget på at gennemføre udenadslæren (for det er det, man kan få, når man anvender magt i samværet med andre). For mig står oplevelser fra ture til det hedengangne DDR stadig med skræmmende tydelighed, som et næsten nutidigt eksempel på,  hvad magt kan medføre

Derfor kan det undre, at nogen kan mene, at der ikke er tid til at skabe trivsel. Uanset hvordan vi end vender eller drejer os, skal dette være vores vigtigste fokuspunkt. At være der, se, lytte, tale med dem, der omgiver os.

Trivsel handler derfor ikke om tid, men om indstilling. Når den tryghed er på plads skal læringen, uddannelsen og forhåbentlig undervisningen nok indfinde sig.

Læs indlæg fra Jyllandsposten

Debat der viser noget om verdenshjørner

Tosprogede og sprogindlæring – uddannelse

Velstillede familiers børn får rigtigt meget mere med i bagagen, når de skal i skole.  Minde velstillede og især tosprogede fra ikke velstående familier har i.flg. forskning svært ved at få tilegnet sig lige så meget viden og sprog. En amerikansk forsker stille derfor 3 regler op for hvad der bør gøres for at styrke læsningen.

  1. Ressourcer i lokalsamfundet: Starte programmer der er målrettet børns sproglige udvikling. Det kunne være på det lokale bibliotek, sundhedscenter eller i forbindelse med børns øvrige aktiviteter der bringer dem tæt sammen.
  2. Træne forældre eller de plejeforældre der tager sig af børnene. Især træning af hvordan man fungerer positivt socialt sammen kan være med til at udvikle børnenes sprog.
  3. Ny teknologi: Bl.a. apps kan bruges til at uddanne forældre til at forbedre deres børns sproglige evner.

Læs hele pressemeddelelsen her: KILDE